tumulus
Tumulus, (lat., fra tumere), inden for arkæologi gravhøj.
Tumulus, (lat., fra tumere), inden for arkæologi gravhøj.
Tumulus fra slutningen af 300-tallet f.v.t., fundet i 1977: "Filip 2.s grav" og "Prinsens grav" er de hidtil eneste, der er fundet med gravudstyret intakt. Den tredje grav, en skaktgrav, er berømt for sine velbevarede vægmalerier med scener
Tumulus Saint Michel, måler 125×60 m og er 10 m høj. Dens dyssekammer indeholdt særdeles rigt gravgods, bl.a. 11 økser af jade. Den nyeste forskning har især koncentreret sig om områdets kæmpejættestuer. Det har vist sig, at de er
tumulus. Gravenes indre efterligner beboelseshuse med rum, døre, vinduer, bænke osv., alt hugget ud i tuffen. Ud fra de rige gravfund kan byens blomstringsperiode fastslås til 600- og 500-tallet f.v.t. Gravpladsen er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Den antikke by
tumulus. Gravformen har forløbere i rundgrave på Kreta fra tidlig minoisk tid, ca. 3600-2000 f.v.t., men blev udviklet til teknisk og kunstnerisk perfektion på det mykenske fastland. Her anvendtes den som fyrstegrav fra sidst i 1500-tallet til begyndelsen
(Danmarks Oldtid)
tumulus de l'Age du Bronze. Haguenau. Schauer, P., 1971: Die Schwerter in Süddeutschland, Österreich und der Schweiz 1. Prähistorische Bronzefunde IV,2. München. Schauer, P., 1972: Frühe Griffzungenschwerter. Jahrbuch des Römisch-Germanischen Zentralmuseums Mainz 19, s. 39-62. Schauer