tunika
Tunika, (lat. tunica, vist af fønikisk opr.), i antikken den inderste dragt af hør eller uld, som romerne bl.a. kunne bære under togaen og stolaen. Tunika bestod af to stofstykker, syet i siderne og på skuldrene; den var knælang for
Tunika, (lat. tunica, vist af fønikisk opr.), i antikken den inderste dragt af hør eller uld, som romerne bl.a. kunne bære under togaen og stolaen. Tunika bestod af to stofstykker, syet i siderne og på skuldrene; den var knælang for
tunika med en åben krone eller kronelignende genstand som attribut, knejser roligt på sin monumentale hest, placeret under en baldakin højt oppe på en pille i kirken. Figuren er blevet tolket som en fremstilling af Stefan den Hellige af Ungarn
En bliaud er en lang tunika med bælte, båret i middelalderen af både mænd og kvinder. Den var ofte smukt dekoreret. Mandens bliaud kunne have sideslidser.
Capitium, (lat., egl. halsudskæring i den romerske tunika), inden for medicin hætteagtig forbinding af hovedet ved hjælp af et tre- el. firkantet stykke stof.
tunika). Et af de tidligste eksempler på en engel med vinger findes i apsismosaikken i kirken Santa Pudenziana i Rom fra ca. 400; her optræder den som Matthæus-symbol. Vingede engle i større tal ses i kirken Santa Maria Maggiores
tunika søgte hun gennem dansen at udtrykke musikkens sjæl. Isadora Duncans solodanse formede sig som en ekspressiv strøm af bølgende kurver, enkle bevægelser og fortættet kraft centreret om solar plexus. Isadora Duncan slog igennem i Europa, hvor hendes barfodsdans vakte
tunika, som i løbet af 100-t. e.Kr. fik lange ærmer. Herover kunne ærbare romerske kvinder bære en lang stola, som dog også kunne bæres alene. Mænd anvendte som symbol på romersk borgerskab toga, hvis farve og dekoration viste rang
tunika, feltherrekappe (paludamentum) og støvler. Hans højre arm og hånd er udstrakt i en gestikulation (adlocutio), som blev brugt af romerske kejsere og generaler til at adressere hæren ved formelle lejligheder. Marcus Aurelius sidder på en hest, der løfter sit
tunika af uld eller linned, på hovedet havde han en bronzehjelm med nakkeskærm, kindbeskyttere og en inderhjelm af jern, og på fødderne bar han lædersandaler; benene var udækkede af hensyn til bevægeligheden. Legionærens våben udgjordes af et kastespyd (pilum) med
tunika og fortrinsvis af mænd. Fra augustæisk tid blev dragten anvendt af mænd, præpubertetspiger, prostituerede eller kvinder, skilt pga. utroskab. Togaen var en ceremoniel dragt og et symbol på romersk borgerskab. Dens farve og dekoration viste rang og stand; fx