tupilak
tupilak er et magisk væsen, der i gamle dage i Grønland blev lavet i hemmelighed for at skade et andet menneske, ofte pga. misundelse. Materialet var fx knogler fra forskellige dyr og noget, der tilhørte offeret. Tupilakken blev vakt til
tupilak er et magisk væsen, der i gamle dage i Grønland blev lavet i hemmelighed for at skade et andet menneske, ofte pga. misundelse. Materialet var fx knogler fra forskellige dyr og noget, der tilhørte offeret. Tupilakken blev vakt til
Tupilak (1993) og hans Tjekhov-gendigtning af Tre søstre (2000), Suzanne Brøggers Dark (1994) og Ibsens Et dukkehjem, her kaldet Nora, Ibsens Hedda Gabler, her kaldet Hedda, og en rap-version af Peer Gynt, kaldet Gynt, alle 2005-06, danner
og ledede 1978-1994; efterhånden blev hun mest virksom som instruktør, fx Tupilak på Betty Nansen Teatret (1993) og Liva Weel-serien i DR-TV Kald mig Liva (1992). Læs mere i Den Store Danske teater i Danmark Sorte Hest
fx ved at fremsige formularer eller udsende et ulykkesvæsen, en tupilak. Hvis ofret var i besiddelse af formularer, amuletter eller hjælpeånder med endnu større kraft, var det heksen selv, der blev ramt. Læs mere i Den Store Danske inuitisk religion
Tupilak (1993). Sin samfundskritiske interesse udnyttede Enquist dramatisk i en række satiriske arbejder sammen med Anders Ehnmark, Chez Nous (1976), Mannen på trottoaren (1979, da. Manden på fortovet, s.å.). Sin "dokumentariske" dramatik fortsatte Enquist med Billedmagerne (1998) om Selma
(Trap Grønland)
Tupilak Tupilakken, en lille figur skåret i ben eller tand, er et af de udtryk, grønlandsk kunst er mest kendt for, men det er en ganske ny tilføjelse. Ordet »tupilak« betegner oprindelig den onde ånd, man kunne kaste på et
(Trap Grønland)
tupilak kunne bestå af mange forskelligartede dele fra dyr og eventuelt hår fra den person, man ønskede at gøre ondt. Når væsenet var vakt til live, fik den fra sin skaber befaling om en mission. Hvor den oprindelige tupilak var
(Dansk Biografisk Leksikon)
Tupilak, 1993 ligeledes på Betty Nansen teatret. På Husets teater leverede hun en fornem præstation i Astrid Saalbachs to skuespil: Morgen og aften og Aske til aske - støv til støv, 1996-1998. Med sine begrænsninger inden for den rumlige figurtegning
(Gyldendals Teaterleksikon)
Yukios Markisinnan de Sade. Hun har siden tilhørt den svenske nationalscene, Dramaten, og bl.a. spillet hustruen SenjaiPO Enquists Tupilak 1993 og Arsinoé i Bergmans 1995-udgave af Molières Misantropen. Bibliografi: Wirmark, M Ingmar Bergman: film och teater i växelverkan 1996.
(Gyldendals Teaterleksikon)
egne tekster som Undskyld, hvor ligger Eros henne? 1984. Hun helligede sig efterhånden iscenesættelse, P.O. Enquists Tupilak Betty Nansen Teatret 1993 og Liva Weel-serien Kald mig Liva DRtv 1992. Gift med Michael Lindvad 1969-85. Teaterpriser: Marguerite Vibys Jubilæumsfond.