tyggeapparat
Tyggeapparat, tænder, tyggemuskler og kæbeled, der tilsammen varetager bidfunktionen.
Tyggeapparat, tænder, tyggemuskler og kæbeled, der tilsammen varetager bidfunktionen.
tyggeapparatet er betegnelsen for en række lidelser i tyggemuskler og kæbeled, der typisk viser sig ved smerter i hoved og ansigt samt besvær med kæbebevægeligheden. Alvorlige og behandlingskrævende funktionsforstyrrelser forekommer i den danske voksenbefolkning hos ca. 5% og er hyppigt
tyggeapparat og tarmsystem kan leve af grovere og mindre attraktive planter, fx nælder og tidsler. Hertil anvendes en imponerende manuel teknik og fingerfærdighed; gorillaer i naturen bruger kun ganske få, simple redskaber. Underarter Den vestlige gorilla (Gorilla gorilla) består af
tyggeapparatets sygdom og sundhed i privat praksis, kommunal tandpleje og på institutioner og sygehuse. Ud over at forudsætte en grundlæggende forståelse af normale fysiologiske og patofysiologiske forhold, lægemidlers virkemåde, almene sygdomme og tandsygdomme samt materialekundskab stilles der krav til praktiske
tyggeapparat og spytkirtler). Den evolutionsbiologiske proces, der førte til dannelse af et hoved, betegnes cephalisering og optræder kun blandt dyr i gruppen Bilateria, dvs. dyr, der er anlagt med en tosidet symmetrisk bygningsplan. Hovedet er typisk rettet fremad i dyrets
tyggeapparat med reducerede for- og hjørnetænder i forhold til de meget kraftige kindtænder med ekstra tyk emalje. Udviklingen fra aethiopicus over robustus og crassidens til boisei med kraftigere kæber og fladere ansigt gjorde sikkert tygningen af hård plantekost mere effektiv
tyggeapparat, formodentlig tilpasset en kost af hårde plantedele som rodknolde, frø og nødder samt de uundgåelige sandkorn fra savannen. De robuste kæber er sæde for kraftige tyggemuskler, der især hos de væsentlig større hanner mødes på en forbenet issekam. Kindtænderne
(Danmarks Oldtid)
tyggeapparatet, idet ændrede kostvaner kan medføre mindre krav til tyggefunktionen og dermed påvirker knoglernes udformning og tændernes størrelse.125 Der er imidlertid også meget i udviklingen, der er arveligt bestemt. Om den tidlige bondestenalders mennesker kan vi dog sige, at