tyktarmskræft
Tyktarmskræft, se tyktarmssvulster.
Tyktarmskræft, se tyktarmssvulster.
tyktarmskræft, prostatakræft og brystkræft. Alkohol gøres ansvarlig for ca. 3 % af de samlede kræfttilfælde i form af kræft i de øvre luftveje, spiserør, leverkræft og tyktarmskræft. Risikoen ved alkoholindtagelse er særlig stor, hvis der samtidig foreligger tobaksmisbrug. Det anslås, at
tyktarmskræft, cancer coli, forekommer næsten altid som et adenokarcinom opstået i tarmens slimhinde, hyppigst i en polyp. I sygdommens tidlige stadium er der ingen eller få, ukarakteristiske symptomer, som er vanskelige at skelne fra fx colon irritabile eller divertikelsygdom. Hvis
tyktarmskræft og æggestokkræft) til en risiko på ca. 25 procent for insulinkrævende sukkersyge og endelig til arveanlæg, som ikke giver sygdom hos individet selv, men eventuelt hos dets børn. Statistisk sandsynlighed for at være anlægsbærer Slægtning Sandsynlighed (procent) forældre 100 procent
tyktarmskræft fra tyktarmens slimhinde og kræft fra brystkirtlerne og deres udførselsgange er eksempler på hyppigt forekommende karcinomer. Det ondartede (maligne) epithel vokser i et karholdigt bindevæv (stroma). Dettes celler er i sig selv ikke malignt ændrede, men stromaet har dog
store mængder gastrin, der fører til svær mavesårssygdom. Også svulster ved tyktarmskræft, lungekræft, kræft i bugspytkirtlen og æggestokkene producerer gastrin, om end i små mængder; betydningen heraf kendes ikke. Da gastrin kan stimulere cellevækst, er det af interesse for kræftforskningen.
Hereditær, (af lat. hereditas, afledt af heres 'arving', gen. heredis), nedarvet, især om sygdomme, fx hereditær sfærocytose, en særlig form for medfødt anæmi, og hereditær nonpolypøs kolorektal kræft, en særlig form for tyktarmskræft, se tyktarmssvulster.
tyktarmskræft, ses således ikke hos børn. Den hyppigste kræftsygdom hos børn er leukæmi, som optræder hos ca. 45 børn om året i Danmark. Næsthyppigst er svulster i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), af hvilke der er ca. 35 tilfælde pr. år
kan øge risikoen for en række sygdomme, fx hjertekransåresygdomme, kronisk bronkitis, lungekræft, tyktarmskræft, skrumpelever og åreforkalkning. De fleste af disse sygdomme har dog flere samvirkende årsager ud over livsstilen. Også andre faktorer, fx arvelige forhold, har betydning for sygdommenes opståen.
tyktarmskræft (undersøgelse for blod i afføringen). Det tidligst indførte screeningsprogram var screening for livmoderhalskræft, som blev indført i 1970'erne. Screeningsprogrammer for de tre nævnte sygdomme er beregnet til under optimale forhold at kunne reducere antallet af kræftdødsfald i Danmark