typeteori
Typeteori er en logisk teori udviklet i 1900-tallets begyndelse af Bertrand Russell som et svar på det såkaldte Russells paradoks. Det centrale i dette paradoks består i, at man for at bestemme omfanget af mængden R må undersøge, om
Typeteori er en logisk teori udviklet i 1900-tallets begyndelse af Bertrand Russell som et svar på det såkaldte Russells paradoks. Det centrale i dette paradoks består i, at man for at bestemme omfanget af mængden R må undersøge, om
typeteori. Typeteorien, der blev udviklet af A.N. Whitehead og Bertrand Russell, har i 1900-t.s slutning fået en renæssance i form af den simple, endelige typeteori. Algoritmer og konstruktive logikker kan i endelig typeteori beskrives på elegant vis, og denne
typeteori. Den moderne prædikatslogik blev grundlagt af Gottlob Frege, men Frege skelnede ikke mellem kvantorer af forskellig orden. Hans logik var i det væsentlige en andenordenslogik, hvor kvantorer af begge ordener ikke blev adskilt. Dette førte til, at Bertrand Russell
typeteorien (1842), som i korthed kan beskrives ved, at carbonforbindelser betragtes som tilhørende en af fire hovedtyper afhængigt af, om de kan afledes af brint, hydrogenklorid, vand eller ammoniak. Teorien, der må siges at have sejret, var en modsætning til
typeteori havde til formål at løse "Russells paradoks", hvormed han i 1903 havde rystet Frege i dennes forsøg på at gennemføre det logicistiske program (se Gottlob Frege). En række af Russells aktuelt prægede, samfundskritiske værker er oversat til dansk. Blandt
forbindelse med sin typeteori formulerede Bertrand Russell sit circulus vitiosus-princip, som siger, at en mængde af objekter ikke må indeholde elementer, som kun kan defineres ved henvisning til mængden selv. Se fejlslutning. Læs mere i Den Store Danske logik
Spranger, 1882-1963, tysk filosof og pædagog. Spranger, der var en fremtrædende repræsentant for en pædagogisk retning baseret på Diltheys Geistesgeschichte, udviklede en psykologisk typeteori i Lebensformen (1914), der omfatter seks grundtyper: en teoretisk, økonomisk, æstetisk, social, politisk og religiøs mennesketype.
typeteorier finder en vis støtte i moderne forskning, men der er generelt vanskeligheder ved at passe enkeltindivider ind i de brede og noget forenklede kategorier, ligesom årsagsgrundlaget er dårligt belyst. Klassifikationssystemer kan dog med rimelig tilnærmelse bruges til at forudsige
ifølge definitionen opfylder den M∉M, hvis M∈M, og M∈M, hvis M∉M. For at undgå sådanne selvmodsigelser opbygges mængdebegrebet i dag aksiomatisk, se mængdelære. Læs mere i Den Store Danske G. Cantor kardinaltal mængdelære typeteori prædikatslogik logik
nogle dybe logiske vanskeligheder i sproget. Nyere paradokser Af nyere paradokser, der har haft betydning for moderne matematikfilosofi, er Bertrand Russells paradoks vedrørende begrebet mængde. Dette paradoks foranledigede udviklingen af den såkaldte typeteori. Læs mere i Den Store Danske logik