udkragning
Udkragning, den del af en bjælke, som er uden for den yderste understøtning og således ender frit. Bøjningsmomenterne i udkragningen er nul i den frie ende og har deres største værdi over understøtningen, hvor de er negative (dvs. at de
Udkragning, den del af en bjælke, som er uden for den yderste understøtning og således ender frit. Bøjningsmomenterne i udkragningen er nul i den frie ende og har deres største værdi over understøtningen, hvor de er negative (dvs. at de
udkragning; på de udkragede bjælker lægges et nyt stykke tømmer, en overgangsfod, og på denne rejses bindingsværksvæggen til næste stokværk. De udkragede bjælkeender kan være dekoreret med udskæringer, og de understøttes af knægte, af og til også indvendigt, kopbånd. Mellem
udkragning (dvs. at kvadrene stikker ud i forhold til resten af murværket) som deler gavlen op i et firkantet og et trekantet blændingsfelt. Under kammen løber en muret frise. Taggavlen har små tinder i toppen og bunden, ligesom skibets gavle
udkragning og blændingsprydede trappegavle. Egeskov blev stærkt restaureret 1881-84 af den svenske arkitekt Helgo Zettervall, der bl.a. forhøjede hjørnetårnene, erstattede de lave, spånklædte tårnhætter med høje, kobbertækkede spir og opførte en portbygning i tilknytning til trappetårnet. Jernhængebroen på østsiden
Fjeder er den taplignende udkragning i f.eks. et gulvbræt populært kaldet fer. Læs mere i Den Store Danske fer og not
udkragninger og savskifter, dvs. at et bånd af mursten er lagt på skrå. Gavlfladen er glat uden dekoration og har en toptinde øverst. Dele af gavlen er blevet muret om i nyere tid. Også sakristiet er opført i gotisk stil
(Trap Danmark)
udkragning fra 1. sals højde. Den mod forhaven sydøstligt vendte facades to glatte bånd i underfacaden samt vinduesindfatningerne i stueetagen og pillen mellem 1. sals midtervinduer står pudset og bemalet i en klar laksefarvet kulør, men har oprindeligt stået i
(Trap Danmark)
udkragning samt urskive mod gården. Taget er et ubrudt heltag lagt med røde vingetegl, hvori der i rygningen sidder tre skorstenspiber. Bygningens vinduer er ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med opsprossede rammer. På gårdsiden findes et mindre udskud med nedgang
(Trap Danmark)
udkragning. Bygningerne er delvist indbygget i volden, kun de tre sider er frilagte. Langs nordsiden og ved øst- og vesthjørnet er stensætninger af kampesten. Husene er uden sokkel. Indgangsdørene er nyere, todelte revledøre – populært kaldet ”stalddøre”. To-rammede, småsprossede vinduer
(Trap Danmark)
udkragning, samt et par mindre jerntagvinduer i tagfladen. Den store gavlkvist har top- og fodtakker med profilerede dæksten (som egentlig er udført af hvidkalket murværk), samt strømskifter og store forskudsankre. De hvidmalede vinduer er firerammede med otte ruder i underrammerne