udmark
En udmark er et landbrugsareal, der i indmark-udmark-systemer (bl.a. på Færøerne) ligger uden for landsbyens gærder. Udmarken benyttes især til sommergræsning.
En udmark er et landbrugsareal, der i indmark-udmark-systemer (bl.a. på Færøerne) ligger uden for landsbyens gærder. Udmarken benyttes især til sommergræsning.
udmarks-bruget kan koncentrationen af næringsstof opnås, ved at vegetation flyttes fra udmark til indmark for evt. at blive brændt der, eller ved at gødningen fra dyr, der fodres med hø fra udmarken, udbringes på indmarken. Dette system har spillet
udmarks-brug var fremherskende i mange egne. Græsmarksbruget på de sandede jorde i Vestjylland var en af disse former. Ved græsmarksbrug dyrkes indmarken kontinuerligt uden braklægning, men støttet af tilførsel af græstørv fra udmarken og eventuelt husdyrgødning. Som i Danmark
udmark-indmark-system med fåreavl som vigtigste element. Indmarken, bøur, er den indhegnede, opdyrkede del omkring de gamle bygder. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl (seksradet byg) en
udmark, ødemark'. De mange mandsnavne i forled, fx Ulle i Ullemarke på Møn og Momme i Mommark på Als, tyder på, at enkeltpersoner koloniserede ældre byers udmark. Den nuværende betydning 'dyrket areal' danner basis for nyere gårdnavne, fx Langmark(gård
udmarks-system. Indmarken, der blev opdyrket, lå rundt omkring gården, mens udmarken, der anvendtes til græsning og høslæt, lå højere oppe ad skråningen eller nede i dalen, hvor der var større risiko for frost og oversvømmelse om foråret og i
udmark som spedalskhedshospital; dette blev nedlagt i 1828. Befolkningstilvæksten har været meget kraftig siden 2. Verdenskrig. Det færøske postvæsens filateliafdeling samt øernes finansministerium og Færøernes Statistik ligger i Argir, men bydelen har i øvrigt kun få arbejdspladser. Argir udgjorde indtil
som udmark til kreaturgræsning, men er nu sammen med flyvesand- og klippeområderne omdannet til plantage. Dermed er skovarealet femdoblet siden år 1800; ca. 1/5 af Bornholm er dækket af skov. Læs videre om Bornholms geologi eller læs om Bornholm generelt.
udmark, der af og til blev opdyrket og gav græs og lyngtørv. Der findes også ældre bebyggelser på bakkeøernes bedre jorder. Gårdene ligger her mere tilfældigt i landskabet. Mellem ådalsbrugene og de gamle klynger af gårde på bakkeøerne findes yngre
udmarken kendes små sæterbygninger, fx ved Argisbrekka. Færøerne formodes at være koloniseret fra Vestnorge, desuden ses angloirske indslag i smykkematerialet. Der kendes to hedenske gravpladser med stensatte grave fra hhv. Tjørnuvík og Sand. De ældste vidnesbyrd om kirkebyggeri fra 1000-1100-t