udsagnsord
Udsagnsord, dansk grammatisk betegnelse for verbum.
Udsagnsord, dansk grammatisk betegnelse for verbum.
Et deponent udsagnsord er inden for grammatik et udsagnsord, som har passiv form, men aktiv betydning, f.eks. færdes, skændes og mødes på dansk.
udsagnsordet 'er', da der ikke findes noget ord for 'at være' eller 'at blive'. Man anvender derimod sætninger med hhv. substantivisk, adjektivisk eller adverbielt prædikativ. Men hvis man om personen A vil sige, at han foretager sig noget, at han
Udsagnsord bøjes ikke i tid, men der findes en skelnen mellem realis og irrealis. Der er intet kopula. Til gengæld forekommer der sætninger uden udsagnsord, som er af formen subjekt – prædikat: Eŋa kulumoe enone Vanikoro. eŋa kulumoe enone Vanikori navn
udsagnsord) på dansk, der betyder 'køre' i den passive betydning 'transportere sig', og som oprindelig stod i modsætning til det aktive køre. Kusken eller chaufføren kører hestevognen eller bussen, mens læsset og passagererne ages, dvs. bliver transporteret. Denne skelnen afspejles
udsagnsord i bydemåde og sætninger i spørgeform som sine sproglige greb fyldte han rummet med usynlige skikkelser: "Frem med basfiolen!" (ep. 7), "Varm mer' øllebrød — lån Madam Wingmarks kande" (ep. 43), "Gør plads i bryllupsgården!" (ep. 40), "Ulla, min Ulla
udsagnsord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord), numeralier (talord) og visse adverbier (biord). Læs videre om bøjningsforhold i dansk. Syntaks Sætninger opbygges på to forskellige måder. Den ene er typisk for den selvstændige helsætning (hovedsætning), den anden for den uselvstændige ledsætning (bisætning
udsagnsord) og omfatter diatese (aktiv/passiv), tempus (tid) og modus (måde). Substantiver Køn Substantiver har ikke kønsbøjning, men henføres til et af to køn, enten fælleskøn, der historisk set er sammenfald af hankøn og hunkøn, eller intetkøn (neutrum). Et substantivs køn
udsagnsordet ’at gå frem’, der har lydværdigen pr(i), med to lydtegn, pr (’grundplan over et hus’) + r (’mund’), og ét tydetegn, ’et par gående ben’. Hyppigt bruges der til lydtegn, som indeholder mere end én konsonant, et såkaldt fonetisk
udsagnsordet, futurum, udtrykker fremtid, jf. også moderne romanske sprog som fransk og spansk. Af flere grunde har man i de fleste moderne grammatikker udskilt fremtid fra de to andre tidsformer. For det første udtrykkes fremtid ofte med et hjælpeverbum snarere