uglegylp
Uglegylp, se gylp.
Uglegylp, se gylp.
Onygena, svampeslægt i kuglesækordenen. Svampene er stilkede med et pudret, ca. 0,5 cm bredt hoved. Hovsvamp, Onygena equina, vokser på rådnende hestehove og ko- og fåreklove. Fjersvamp, O. cervina, vokser på fjer i gamle fuglereder og skeletrester i uglegylp.
stadier er mindre kendte, henføres til denne orden, således fx Aspergillus-Eurotium og Penicillium-Talaromyces. Til ordenen regnes undertiden hovsvamparter, Onygena, der har millimeterbrede, kortstilkede hoveder. Disse findes på keratinholdige voksesteder, fx fjer i gamle fuglereder eller knoglerester i uglegylp.
hornstof, og som derfor gør skade ved at gnave på pelsværk, uldne tekstiler m.m. Pelsmøl (Tinea) og klædemøl (Tineola) er kosmopolitiske kulturfølgere; deres oprindelige fødeemner er fx uglegylp og fjer i fuglereder. Mange af familiens øvrige medlemmer lever i svampe.
Uglegylp (1946), Hvirvler (1948), Glødende sten (1952) og Sommerens ekko (1954). Han er på én gang universelt filosofisk og "rugbrødsnær ved livet" i sine stramme, strofiske digte præget af finurlig metaforfantasi og en barok humor, der blufærdigt kvæler ethvert tilløb
(Dansk Pattedyratlas)
uglegylp herfra med markmus har ikke kunnet artsbestemmes og er derfor udeladt af atlasmaterialet. Ud over de sydvestlige øer, Als, Mandø og Rømø, er der kun fundet sydmarkmus på Årø og Endelave, på sidstnævnte fra uglegylp. Den manglende forekomst på
(Dansk Pattedyratlas)
uglegylp. I selve “Projekt Dansk Pattedyratlas” 2000-2003 er data indkommet ved fældefangster (indrapporteret fra såvel kvadratundersøgernes fældefangster som de videnskabelige fældefangster), ved dyr hjembragt af katte, fra undersøgelser af uglegylp samt ved indsendte, dødfundne dværgspidsmus. De særlige omstændigheder vedrørende
(Dansk Pattedyratlas)
uglegylp, især sløruglegylp, for rester af husmus og andre småpattedyr og har sat resultaterne i relation til undersøgelser for indtil hundrede år siden. Han påviser, at andelen af husmus i uglegylp generelt er faldet fra et niveau på 20-25% omkring
(Dansk Pattedyratlas)
uglegylp og andet gylp blevet analyseret, og indsendte, dødfundne dyr og dyr hjembragt af katte er registreret. Datasættet er suppleret med data fra videnskabelige undersøgelser i perioden 1990-2005. Endelig er nyere materiale (efter 1990) fra museernes samlinger inkluderet. Kortet
(Dansk Pattedyratlas)
uglegylp m.v. I selve “Projekt Dansk Pattedyratlas” 2000-2003 er data ligesom for de andre spidsmusarter især indkommet ved fældefangster (både indrapportering fra kvadratundersøgernes fældefangster og de videnskabelige fældefangster), dyr hjembragt af katte, undersøgelser af uglegylp samt indsendte, dødfundne vandspidsmus