ugrisk
Ugrisk, (se ugrier), vedr. ugriere.
Ugrisk, (se ugrier), vedr. ugriere.
ugriske sprog og omfatter ungarsk, som er det største, og de såkaldte ob-ugriske sprog: khanti eller ostjakisk og mansi eller vogulsk. Ordet ugri er en variant af navnet på et tyrkisk folkeslag on-ogur 'ti stammer'; dette navn blev
ugrisk religion, samlebetegnelse for en række forskellige religiøse træk hos de folkeslag, der taler finsk-ugriske sprog. En finsk-ugrisk "urreligion" kendes ikke. Kilderne til vor viden udgøres af ældre beretninger fra missionærer og nyere etnografiske optegnelser fra de mere
Ob-ugriske sprog, sproggruppe, som omfatter khanti (ostjakisk) og mansi (vogulsk), der tales af hhv. ca. 12.000 og ca. 3000 omkring floden Ob i det vestlige Sibirien; udgør sammen med ungarsk den ugriske gren af den finsk-ugriske sprogfamilie.
Ugriske sprog, (1. ord af tyrk. (on) ogur '(ti) stammer', se magyarer), en af de to hovedgrupper i den finsk-ugriske sprogfamilie; omfatter foruden ungarsk de ob-ugriske sprog khanti og mansi, der begge tales omkring floden Ob i det
ugriske sprog og de samojediske sprog. Formentlig blev det uralske grundsprog talt omkring 3500-3000 f.Kr. i den nordlige Uralregion, hvorefter først samojedisk og senere ugrisk og finsk-permisk er udspaltet. Antallet af uralske sprog blev i 1900-t. reduceret
Finsk-ugrisk, om en sprogæt, som omfatter flere sprog og sproggrupper, bl.a. finsk, karelsk, estisk, livisk (i egnen nord for Riga), ungarsk (magyarisk) og samisk.
ugriske sprogvidenskab. Hans hovedværker er dels en sammenlignende ordbog Magyar-ugor összehasonlitó szótár (1873-81), hvori han med selvstændige metoder beskriver den del af det ungarske ordforråd, der er af finsk-ugrisk oprindelse, dels en sammenlignende finsk-ugrisk formlære Az
ugrisk sprog, der tales af ca. 350.000 mennesker i republikken Komi samt i Komi-Permjakien i den nordøstlige del af Europæisk Rusland. Sproget komi udgør sammen med udmurt den permiske sproggruppe inden for de finsk-ugriske sprog. De to hoveddialekter
ugriske sprog ved Uppsala Universitet fra 1933 til 1961. På grundlag af eget feltarbejde beskrev Collinder samernes dialekter og folkeliv også i populære fremstillinger som Lapparna. En bok om samefolkets forntid och nutid (1953). I flere årtier var Collinder førende