uldhår
Uldhår, fårets enkelte hår, der er en meget vigtig og alsidig tekstilfiber, som består af protein. Uldhår er særdeles spindbare pga. molekylestrukturen o.a. Se også uld, får, garn, spinding og håndspinding.
Uldhår, fårets enkelte hår, der er en meget vigtig og alsidig tekstilfiber, som består af protein. Uldhår er særdeles spindbare pga. molekylestrukturen o.a. Se også uld, får, garn, spinding og håndspinding.
uldhår. Dækhår er grove og danner pelsens ydre lag; til deres hårsække kan være knyttet talg- og duftkirtler. Uldhår er blødere og krusede og findes i bunden af pelsen; de tjener varmeisolation. Dækhår kan lokalt være udformet som varbørster (vibrissae
uldhår. Dækhår er grovere og længere og danner pelsens ydre lag; de tjener til beskyttelse mod væde og mekanisk overlast. Uldhår er tynde og bløde og findes i bunden af hårlaget mellem dækhårene; deres vigtigste funktion er varmeisolation. De enkelte
uldhåret mammut, skovelefant samt tre arter af gomphotherer. Hertil kom 1 m høje dværgelefanter udviklet i isolation på mindre øer i bl.a. Middelhavet. Sandsynligvis er de mange elefantarter udryddet ved menneskets jagt. I Danmark er der fundet rester af skovelefanten
uldhårede mammut Bedst kendt er arten uldhåret mammut, Mammuthus primigenius. De ældste fund er ca. en million år gamle, og den var særlig talrig på Weichsel-istidens tørre, græsdækkede steppe i Nordamerika, Europa og Nordasien. Den var på størrelse med
Uldhåret består af protein (keratin), og fiberen er dækket med små, taglagte skæl; yderst sidder en overhud, epicuticula, som gør fiberoverfladen vandafvisende, men er gennemtrængelig for vanddamp. Skællene er en ulempe ved vask af uldne tekstiler, da uldhåret trækker sig
Bombaxuld, (formentlig af lat. bombyx, gr. bombyks silke, silkeorm), uldhår fra det indre af kapselfrugter fra bombax (en slægt af tropiske silkebomuldstræer); sammenlign med kapok.
uldhåret næsehorn, kæmpehjort, urokse, hulebjørn og huleløve. Rensdyr, vildhest, bison, leopard og hyæne findes stadig, men ikke i Frankrig. Malerierne har haft betydning i forbindelse med udførelse af ritualer. Indgangen til Chauvetgrotten har siden istiden været lukket af et stenskred
uldhåret næsehorn, hulebjørn, vildhest, bison, hjorte og fugle; endvidere findes gengivelser af kvinder og kvindens køn. Kvinderne er kraftige med stor, rundet bagdel, store bryster og en mindre mavedelle. I hulen var tre grave, anbragt i ovale fordybninger i gulvets
Eriocomi, (af gr. erion uld + kome hår), menneskeracer, som har uldhår ligeligt fordelt over hele hovedet; sammenlign med euplocomi.