universalia
Universalia, (lat. pl. af universalis), inden for filosofi almene, abstrakte begreber, fx menneske, pattedyr, hvirveldyr el. trekant.
Universalia, (lat. pl. af universalis), inden for filosofi almene, abstrakte begreber, fx menneske, pattedyr, hvirveldyr el. trekant.
universalier end netop sådanne begreber (og i afledt forstand deres talte modstykker). Da sjælelige ting blev regnet for lige så virkelige og individuelle som de legemlige, indførte teorien ingen særlige universelle ting ved siden af enkelttingene. Denne type nominalisme fortsatte
universalier var forudsætningen for enhver erkendelse, mente Aristoteles, at de erkendes ved abstraktion ud fra erfaringen. Diskussionen af, hvad universalier er, og hvorledes de erkendes, har præget store dele af den filosofiske tradition op til nutiden. Læs mere om skolastik
Universalier Etableringen af et universelt sæt distinktive træk, hvorfra forskellige sprog udvælger hver deres delmængder, er et stående tema i fonologien. Det hænger sammen med interessen for fonologiske universalier, de fælles tendenser i sprogenes lydlige struktur og processer. Sådanne tendenser
Universaliestrid, (se universalia), inden for filosofi middelalderlig strid blandt teologer og filosoffer om hvorvidt universalbegreberne (universalia) eksisterede el. blot var navne.
aspekt. Comrie har haft betydning for udviklingen af en sprogforskning, der er rettet mod typologi og universalier (dvs. fællestræk mellem sprog), og som i den forbindelse inddrager sprogets indholdsside. Blandt Comries vigtigste værker er Language Universals and Linguistic Typology (1981).
universalier) som fx idéen hest, idéen menneske osv., dvs. om der var noget i virkeligheden, der svarede til disse almenbegreber. Hovedpositionerne i striden var 1) begrebsrealismen, ifølge hvilken idéerne har reel eksistens, 2) konceptualismen, ifølge hvilken idéerne eksisterer i menneskets
universalier De regler, grammatikkerne beskriver, antages at forefindes i en eller anden form inden i sprogbrugernes hoveder, og ordet grammatik bruges da også undertiden om selve den mekanik til sprogproduktion, der findes hos alle mennesker. Uanset store forskelle mellem forskellige
universalier) belyser samtidig, inden for hvilke rammer sprog adskiller sig fra hinanden. Den moderne typologi, som går tilbage til R. Jakobson og J. Greenberg, formuleres oftest i implikationer, dvs. udsagn om, at bestemte sproglige fænomener forudsætter andre. Et eksempel er
universalier. Han var også fortaler for en funktionel og kommunikativ forståelse af sprog (blandt andet med sin sproglige kommunikationsmodel). Han ydede væsentlige bidrag til lingvistikken med begreber som markerethed, distinktive træk og ikonicitet. Læs mere i Den Store Danske lingvistik