uparrettåede
Uparrettåede, se hovdyr.
Uparrettåede, se hovdyr.
uparrettåede hovdyr (Perissodactyla). Et gennemgående træk hos disse store planteædere er evnen til hurtigt løb — et middel til at undslippe rovdyr. Den bygningsmæssige tilpasning hertil består i en reduktion i antallet af fingre og tæer samt en forlængelse af benene
uparrettåede hovdyr går midtaksen gennem tredje tå, og hos hesten er kun denne tilbage. Hos de parrettåede hovdyr er midtaksen mellem tredje og fjerde tå, og disse er altid til stede, selvom de tilsvarende mellemfodsknogler kan smelte sammen (kanonbenet). I
Perissodaktyl, 1) uparrettået dyr; hovdyr, hvor fodens akse går gennem midten af en tå. 2) ulige; uparrettået; overflødig.
uparrettåede hovdyr (Perissodactyla). Der kendes fire arter; heraf lever tre i Sydamerika, mens én art, skaberaktapiren (Tapirus indicus), findes i Sydøstasien. Endnu en art, Tapirus kabomani, blev i 2013 beskrevet fra det vestlige Brasilien, men dens artsstatus er omdiskuteret. Udseende
uparrettåede hovdyr. Fortidens heste udviser en ikke ringe diversitet og opdeles i ca. 35 slægter. Tidligt i Eocæn (ca. 55 mio. år før nu) fandtes slægten Hyracotherium (tidligere Eohippus) almindeligt udbredt i Nordamerika, Europa og Asien, hvis landmasser var forbundet
Lagomeryx i Asien. Fra Sen Miocæn (ca. 7 mio. år før nu) findes adskillige repræsentanter for de forskellige grupper af moderne hjorte, hvor de sammen med oksegruppen havde overtaget mange af de uparrettåede hovdyrs økologiske nicher. Læs mere om hjorte.
uparrettåede hovdyr, hvor foden har tre tæer. Der er fem nulevende arter, tre i Asien og to i Afrika. Næsehorn er store, solidt byggede dyr med en vægt på 0,8-2,3 t. Huden er grålig, tyk og foldet
uparrettåede og parrettåede hovdyr samt hvaler. En nærmere analyse af det indbyrdes slægtskab byder på en ny overraskelse, idet Afrotheria klart er den ældste selvstændige gruppe. Derefter kommer Xenarthra, hvorfra Euarchontoglires og Laurasiatheria senere udviklede sig. Dette antyder, at stamformen
uparrettåede hovdyr; kendt fra Mellem Eocæn til midt i Oligocæn (ca. 49-29 mio. år før nu) i Nordamerika og Asien. Gruppen bestod af planteædere, hvoraf de tidligste var på størrelse med en hund. Efterhånden udvikledes næsehornstore former, fx Brontotherium