uracil
Uracil, 2,6-hydroxypyrimidin, U, base, som er en byggesten i nukleinsyren RNA. Uracil indgår derimod ikke i DNA, som i stedet har thymin. RNA og DNA er opbygget af kæder af nukleotider, som består af en base, et sukkerstof
Uracil, 2,6-hydroxypyrimidin, U, base, som er en byggesten i nukleinsyren RNA. Uracil indgår derimod ikke i DNA, som i stedet har thymin. RNA og DNA er opbygget af kæder af nukleotider, som består af en base, et sukkerstof
cytosin, guanin eller uracil svarende til ribonukleosiderne adenosin (A), cytidin (C), guanosin (G) og uridin (U). Deoxyribonukleosiderne indeholder de samme baser på nær uracil, som er erstattet af thymin. Deoxyribonukleosiderne er deoxyadenosin (dA), deoxycytidin (dC), deoxyguanosin (dG) og deoxythymidin (dT).
uracil (U). Ribonukleotiderne er indbyrdes forbundet via fosfordiester-bindinger (mellem fosfatgrupper på ribosen), og de danner normalt en ugrenet polymer. Ligesom det er tilfældet for DNA, er de to ender af molekylet kemisk forskellige pga. sukkergruppens orientering og benævnes henholdsvis
Aceteddikesyreethylester, ethylacetoacetat, org. forb., der indeholder både en oxo- og en estergruppe. Aceteddikesyreethylester reagerer med nitrogenforbindelser og danner nitrogenholdige ringforbindelser som fx uraciler. Indgår desuden i en række processer af både industriel og videnskabelig betydning.
uracil (U), kan baserne kombineres på 4 x 4 x 4 = 64 måder, dvs. de kan danne 64 forskellige codons. Tre codons (UAA, UAG og UGA) er stopsignaler, mens en er en startcodon (AUG), som også koder for aminosyren methionin
Nitrogenbaser, fællesbetegnelse for puriner og pyrimidiner, der er byggesten i nukleosider, nukleotider og nukleinsyrer (DNA og RNA). Nitrogenbaser dannes i organismen fra aminosyrer og kuldioxid. De hyppigst forekommende er adenin, guanin, hypoxantin, cytosin, thymin og uracil.
Pyrimidin, C4H4N2, krystallinsk stof med stærk lugt. Stoffer, der indeholder pyrimidins molekylstruktur, kaldes pyrimidiner; de omfatter bl.a. de såkaldte pyrimidinbaser cytosin, thymin og uracil, som indgår i nukleinsyrer (DNA og RNA).
pyrimidinbaserne cytosin, thymin og uracil i nukleinsyrer (se også nukleosider). Pyrimidinringsystemet dannes i organismen af glutamin, hydrogencarbonat og aspartat. Produktet er orotsyre, som kobles til vibrosefosfat; herfra kan pyrimidinerne dannes. Pyrimidiner nedbrydes og udskilles som kuldioxid, ammoniak og β-alanin.
pyrimidinbaser som fx uracil, der findes som del af nukleinsyrerne. En anden form for tautomeri er valenstautomeri, som er en hurtigt indstillelig ligevægt mellem isomere forbindelser, idet der flyttes rundt på en eller flere bindinger, ligesom molekylets geometri ofte ændres.
RNA erstattes af uracil. Thymin dannes som nukleotidet thymidinmonofosfat ved methylering af deoxyuridinmonofosfat. Visse stoffer kan hæmme denne reaktion og derved blokere for celledeling, hvilket bl.a. finder anvendelse i kræftbehandling samt i behandling, hvor det er ønskværdigt at undertrykke immunforsvaret.