urinretention
Urinretention, (2. led af lat. retentio, af re- og afledn. af tenere 'fastholde'), totalt stop for vandladningen, fx pga. forstørrelse af prostata (se prostatasygdomme) eller lammelse af blærenerverne pga. diskusprolaps i lænden.
Urinretention, (2. led af lat. retentio, af re- og afledn. af tenere 'fastholde'), totalt stop for vandladningen, fx pga. forstørrelse af prostata (se prostatasygdomme) eller lammelse af blærenerverne pga. diskusprolaps i lænden.
urinretention), forekommer ved svag funktion af urinblæremusklen efter skader på nerverne til blæren, fx ved diskusprolaps, ved lidelser, der afklemmer urinrøret, fx prostatasygdom, eller overaktiv lukkemuskel. Overaktivitet af vandladningsrefleksen med hyppig vandladning, bydende vandladningstrang og ufrivillig vandladning (urininkontinens) forekommer ved
urinretention) optræder hos ca. 20% af mænd over 60 år med vandladningssymptomer. Komplikationer. De hyppigste komplikationer til prostatahypertrofi er blærebetændelse pga. mangelfuld blæretømning, blødning fra prostata, som giver anledning til blod i urinen (hæmaturi), påvirkning af nyrefunktionen og dannelse af