urpadder
er de tidligste firbenede landdyr. De er ikke beslægtet med padder i systematisk betydning, men navngivet efter anatomisk primitive ligheder i kroppens bygning. Læs mere i Den Store Danske Ichthyostega
er de tidligste firbenede landdyr. De er ikke beslægtet med padder i systematisk betydning, men navngivet efter anatomisk primitive ligheder i kroppens bygning. Læs mere i Den Store Danske Ichthyostega
Acanthostega, den hyppigste af de berømte "firbenede fisk", der findes som fossiler fra sen Devon i Østgrønland. Acanthostega er et af de tidligste landdyr (tetrapoder). Se urpadder.
Cheiroterier, (af gr. cheiro- + ther, therion (vildt) dyr), fodspor af store urpadder.
Fiskepadder, uddøde firbenede fisk, også kaldet urpadder, fx Ichthyostega.
urpadder (tetrapoder) som Acanthostega og Ichthyostega. Benfisk kendes fra Sen Perm og dominerer Tidlig Trias, hvor der også forekommer hajer. Til gengæld er hvaløgler (iktyosaurer) og svaneøgler (plesiosaurer) almindelige i Tidlig Jura. Endelig skal nævnes vigtige fund fra Sen Trias
urpadder. Midt i perioden opstod krybdyrene. Karbon blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1822 i England. Planteliv Floraen i Karbon var præget af evolution af mange nye arter og former inden for de fleste plantegrupper. I Devon og begyndelsen af
urpadder var fortsat almindelige i Perm, men fandtes dog kun i fugtige områder, hvor de kunne lægge deres ubeskyttede æg i vand. Det tørre klima, der prægede de fleste landområder, gav i stedet plads til "krybdyr", der lagde amniote æg