usage
Usage, (fr. usage, af lat. usus brug), almindelig praksis.
Usage, (fr. usage, af lat. usus brug), almindelig praksis.
usaglige formål (magtfordrejning) og usaglig forskelsbehandling. Også forsøg på omgåelse af bestemte særligt tyngende procedurekrav samt procedurefordrejning og afskæring af lovpligtigt skøn prøves af domstolene. Desuden kontrolleres, om afgørelserne er udslag af faktiske eller retlige vildfarelser. Almene juridiske spørgsmål, fx
Usage-Based Theory of Language Acquisition (2003) præsenterer Tomasello en funktionel sprogtilegnelsesteori, der fokuserer på, hvordan og hvorfor børn tilegner sig sprog. Tomasellos sprogtilegnelsesteori tager afsæt i, at børn bruger de samme grundlæggende kognitive processer, når de tilegner sig sprog
usaglig argumentation med undtagelse af argumentum ad oculos og argumentum ad hominem i dets anden betydning. Mange anser disse for en forsvarlig argumentationsform. Følgende argumenter og argumentationsformer har faste betegnelser: Argumentum ad oculos Argumentum ad oculos (latin: 'bevis for øjnene
usage, 'den gode sprogbrug', baseret på pariseradelens og velanskrevne forfatteres sprog. Reglerne for kongruens ved participe passé (kort tillægsform) er givetvis det bedst kendte element i dette værk. Vaugelas' normer fik langtrækkende betydning for fransk skriftsprogs konservatisme. Læs mere i
usage de ceux qui voient, (Breve om de blinde til brug for dem, der kan se), der udkom i 1749, viste hans materialistiske holdninger. Derfor blev han anset for farlig for samfundsordenen, og han blev arresteret. Desuden kommenterede Diderot gerne
usaglig afskedigelse og bortvisning af ansatte behandles ved faglig voldgift i stedet for ved et afskedigelsesnævn. Brud på kollektive overenskomster behandles derimod i Arbejdsretten. En faglig voldgift nedsættes som oftest fra sag til sag. Først bliver arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden enige
usaglige formål (også kaldet forbud mod magtfordrejning), lighedsgrundsætninger, kravet om proportionalitet mellem indgreb og formål og pligten til at træffe afgørelse i hvert enkelt tilfælde, dvs. ikke at sætte sit skøn under en regel. Den anden del af regelsættet angår
usaglig afskedigelse samt ret til fratrædelsesgodtgørelse ved høj anciennitet. Loven indeholder tillige regler om erstatning til funktionærer ved misligholdelse af ansættelsesforhold, regler om fuld sygeløn under visse betingelser, om forhold ved værnepligt, om lønkrav under graviditet, om efterløn til en
usaglig, er et centralt emne i kvinderetten. I den sammenhæng er det af interesse, om der er en direkte eller en indirekte sammenhæng mellem kvindekøn og retsregler. Lovgivningstendensen går hen imod en kønsneutral udformning af retsreglerne; kun undtagelsesvis gives kvinder