usus
Usus betyder inden for sprogvidenskab sprogbrug.
Usus betyder inden for sprogvidenskab sprogbrug.
Usus er et latinsk ord for brug, skik og brug eller hævd.
Ad usus publicos er et latinsk udtryk for til almennyttige formål.
Usus Publicos, dansk kongelig fond, stiftet 1765 med henblik på støtte til kongelige embedsmænd og til kulturelle og samfundsøkonomiske opgaver. Fonden, der blev ophævet i 1842, fik især stor betydning gennem sine bidrag til kulturelle, litterære og videnskabelige formål, fx
repræsentanter for usus modernus pandectarum er Georg Adam Struve (1619-1692), Samuel Stryk (1640-1710) og Johann Gottlieb Heineccius (1681-1741), hvis værker var kendt og anvendt i Danmark. Læs mere i Den Store Danske retsvidenskab Tyskland – historie – 1700-tallet
Usus tyrannus, (lat., egl. sprogbrugen er en tyran), sproget følger ikke faste regler.
usus civilis vel politicus), hvorved Gud holder ondskaben i tømme og afværger kaos, og densteologiske brug (usus theologicus), som er loven i dens syndsoverbevisende funktion som "tugtemester til Kristus". I protestantisk tradition siden Philipp Melanchthon tilføjedes en tredje brug af
Abusus, (lat., ab- + usus brug), misbrug.
Usus nytte økonomisk (28), diætetisk (29), fysisk (30), kemisk (31), medicinsk (32, 33, 34) VII Literaria litteratur indsamler (35), navn (35), tid (35), lokalitet (35), historiske referencer (36), forkastelse af overtro (37), poetiske referencer (38) Efter tilbagekomsten til Sverige i
Ex usu, (lat., af ex + usus brug), efter skik og brug.