vægtfylde
Vægtfylde, ældre betegnelse for densitet.
Vægtfylde, ældre betegnelse for densitet.
vægtfylden og slå Plato op i en sukkertabel. Sukkertabellen viser sammenhængen mellem vægtfylden (kg/l) og tilsvarende Plato af opløsninger af sukkerarten sakkarose i vand ved 20°C. Ølurtens styrke i Balling og senere Plato var tidligere brugt som beskatningsgrundlag for
vægtfylde som vand og bruger kun lidt energi til bevægelse. Ydermere er slagtesvindet lavt pga. det spinkle knogleapparat. Muslinger og østers Disse dyr lever bl.a. af planteplankton, som de filtrerer fra vandet. Da man ønsker hurtig vækst og stor kødfylde
Vægtfylden er (450–) 530–670(–840) kg/m³ ved 12 % fugtindhold, hvor den for plantagedyrkede træer ofte er noget mindre end for træer fra naturskov. Krympningshastighederne er lave, fra friskfældet til 12 % fugtindhold 1,4 % radial og 2,2 % tangentiel, og
vægtfylden og slå Balling op i en sukkertabel. Ølurtens styrke i Balling og senere Plato var tidligere brugt som beskatningsgrundlag for øl i Danmark. Undertiden ses også %B angivet som °B. Karl Josef Napoleon Balling (1805-1868) udviklede også Ballings
Baumégrader, Bé, (efter den franske kemiker A. Baumé (1728-1804)), en aræometerskala for måling af væskers vægtfylde (aræometer = flydevægt).
Elæometer, (gr. elæo- + -meter), redskab til bestemmelse af olies vægtfylde.
Galaktometri, (gr. galakto- + -metri), undersøgelse af mælkens vægtfylde (for at konstatere en eventuel forfalskning med vand).
vægtfylder. I 1587 holdt han forelæsninger i Siena og Firenze og kom også til Rom, hvor han stiftede værdifulde forbindelser med jesuitterne på Collegio Romano og deres kendte matematiker Christopher Clavius. To år senere fik han, uden at have taget
Glykometer, (gr. glyko- + -meter), instrument til bestemmelse af druemostens vægtfylde.