vældorme
Vældorme, se pogonoforer.
Vældorme, se pogonoforer.
vældorme (Riftia mfl.) i 1-3 m lange rør, de indtil 30 cm lange, hvide muslinger (Calyptogena) og de knap så store, gulbrune hestemuslinger (Bathymodiolus). Vældormene mangler mund, tarm og gat, og halvdelen af deres vægt udgøres af et svampet
vældorme og andre pogonoforer. I biologisk oceanografi studerer man de komplekse vekselvirkninger mellem organismer og miljø, som hænger sammen med vandets temperatur og indhold af opløste salte. Disse faktorer er bestemmende for, hvilke organismer der kan trives. Andre faktorer er
vældorme). De to grupper adskiller sig på mange punkter, men begge er specialiserede til at leve i områder med høj koncentration af sulfider, der udnyttes som energikilde vha. symbiontiske kemoautotrofe bakterier i et stort, svampet væv, som repræsenterer den stærkt
vældorme og kæmpemuslinger. Primærproduktionen kan opdeles i bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion, idet bruttoprimærproduktionen er lig med nettoprimærproduktionen plus planternes respiration. For eksempel producerer dansk bøgeskov på 1 ha omkring 22 ton tørstof pr. år. Det er skovens bruttoproduktion. Planterne bruger imidlertid
Det rige dyreliv ligner det, som kendes fra havets hydrotermiske væld, og er ligeledes baseret på bakterier; det omfatter vældorme (dog særegen slægt), kæmpemuslinger, huesnegle, troldhummere m.m., mens vældkrabber og rygerorme mangler. Også talrige sivedyr lever i symbiose med bakterier.
disse væld findes usædvanlige økosystemer, hvor bakterier og arkebakterier ernærer sig ved kemosyntese og leverer føde til bl.a. vældorme og kæmpemuslinger. Inden i den lille rygerorm Alvinella pompejana har man målt den højeste temperatur i noget levende dyr, 80 °C.
Vestimentiferer, (af lat. vestimentum 'klædning' og afledn. af ferre 'bære'), vældorme, se pogonoforer.