våbenkontrol
Våbenkontrol, rustningskontrol, se nedrustning.
Våbenkontrol, rustningskontrol, se nedrustning.
våbenkontrol. Fra ca. 1970 bredte afspændingen sig også til Europa, bl.a. med en normalisering af forholdet mellem de to tyske stater. Ny oprustning Fra ca. 1975 forværredes forholdet mellem USA og Sovjetunionen på ny, primært fordi USA fandt, at Sovjetunionen
våbenkontrol og stop for våbenkapløbet. Hovedlinjen skulle være samarbejde uden konfrontation, og samarbejde burde fremover bygge på troværdighed og civiliseret adfærd. Senere blev begrebet synonymt med den generelle begrebsmæssige revolution inden for hele det politiske spektrum, hvor fokuseringen på konflikter
for krigens afslutning, bl.a. om grænsedragning, krigsskadeserstatning, våbenkontrol og økonomiske sanktioner. Eftersom magtanvendelse er forbudt i folkeretten, kan fredstraktater ikke længere bruges til at omfordele rettigheder og pligter mellem stater, herunder heller ikke til at gennemføre ændring af territoriale grænser.
allerede med Karthago i 201 f.v.t., der i fredsaftalen med Romerriget fik frataget retten til krigselefanter. Endelig har det ofte med varierende held været forsøgt at begrænse staters våbenbesiddelse enten i form af egentlig nedrustning eller i form af våbenkontrol.
våbenkontrol- og nedrustningsaftaler med Vesten, til sovjetisk tilbagetrækning fra Afghanistan og til indgåelsen af de traktater, der gjorde den tyske genforening mulig i 1990. Men det medførte også tabet af Moskvas dominans over Østblokken; de østeuropæiske revolutioner i 1989-90 var
våbenkontrol. Mens forholdet til en række traditionelle allierede, heriblandt de øvrige NATO-lande, blev mere spændt, knyttede USA stærkere bånd til nye strategiske partnere, først og fremmest Rusland. Efter en ensidig amerikansk opsigelse af ABM-traktaten i december 2001 enedes
(Danmarkshistorien)
våbenkontrol. Det var dog først fra foråret 1979, at debatten om NATO's nye raketter for alvor trængte sig på i Danmark. Det kom frem i pressen, at der ville blive tale om opstilling af i alt 572 landbaserede mellemdistanceraketter
(Dansk Biografisk Leksikon)
våbenkontrol. 1925–37 sad han i bestyrelsen for International Law Association's danske afdeling, blev 1922 medlem af bestyrelsen for den danske afdeling af de nordiske juristmøder og var dennes formand 1937–49. 1938 valgtes han til medlem af den
(Danmarkshistorien)
våbenkontrol. Det skete under indtryk af informationer om reel sovjetisk frygt for et amerikansk overraskelsesangreb og efter stærke opfordringer fra den konservative britiske premierminister Margaret Thatcher, samt under indtryk af de amerikanske og vesteuropæiske fredsbevægelsers stadig stærkere påvirkning af den