vårved
er den inderste del af veddet i en årring. Det dannes, når vækstlaget begynder at dele sig igen efter vinteren. Ved, der dannes senere i vækstsæsonen, kaldes sommerved.
er den inderste del af veddet i en årring. Det dannes, når vækstlaget begynder at dele sig igen efter vinteren. Ved, der dannes senere i vækstsæsonen, kaldes sommerved.
vårved og sommerved; det minder meget om en stregkode. I løvtræ er farveforskellen til markering af årstilvæksten ikke så tydelig; årringene ses tydeligst hos de ringporede løvtræarter som fx eg og ask. I et tempereret klima som i Danmark skifter
vårved og mørkt sommerved. I løvtræ er årringene ofte mindre tydelige, fordi karrene, populært kaldet porer, er ensartet fordelt over årringen, såkaldt spredtporet ved, fx hos bøg, birk, kirsebær, pil og poppel. Derimod er årringene tydelige i ringporet ved, fordi
vårved og sommerved. Ved at tælle og måle årringene i et træ kan man bestemme træets alder. Ved at måle årringenes bredde kan man desuden få en viden om træets vækstbetingelser og dermed om klimaet, mens træet voksede, se dendrokronologi
(Danmarks Oldtid)
vårved (som dannes i maj måned) og høstved (som dannes i juni-august). Man kunne nu se, at høstvedzonen var væsentlig smallere end i de forudgående årringe. Det kunne tyde på, at træet var fældet inden vækstsæsonens afslutning, formentlig i