valse
Valse, cylindrisk legeme, der kan rotere om sin akse; se valsning.
Valse, cylindrisk legeme, der kan rotere om sin akse; se valsning.
valser tales der om hhv. duo-, dobbeltduo-, trio-, kvarto- eller mangevalseværker. Duovalseværket består af to valser, hvor rotationsretningen kan vendes, således at emnet efter at være ført frem gennem valserne føres tilbage gennem de samme valser, idet afstanden ved tilbageførelsen
valsede gryn som byg- og havregryn. Disse valsede gryn blev dampbehandlede inden de blev valsede, så kogetiden var kort. Dette bevirkede, at det var hurtigt at fremstille havregrød af dem, og herefter blev valsede gryn almindelig udbredt. På grund af
valser, mellem hvilke kornet passerer og knuses, udvikledes i Østrig-Ungarn i 1830'erne. Denne nye teknologi, der hurtigt blev dominerende, gjorde det muligt at bygge komplicerede hvedemøller med mange passager over mange valser med høj kapacitet. Disse kunne producere
Valsen er et udtryk for håndværkerkulturens tradition for, at den udlærte svend rejste rundt, helst i udlandet, før han stiftede familie. Der er knyttet megen romantik til begrebet at gå på valsen, som ganske vist rummede et betydeligt uddannelseselement, men
valset til plader og folie; forskellige legeringer valses til plader med større styrke end rent aluminium. Endvidere bliver grundstoffet og dets legeringer ekstruderet (strengpresset) til tråd, stænger og især profiler. Ved trådtrækning af rent aluminium ud fra valsede eller ekstruderede
valser med tidens store danske skuespillere, revykunstnere og operasangere til brug ved forevisninger i bl.a. Tivoli og Panoptikonbygningen i København. En del af Rubens fonografvalser findes endnu i Statens Mediesamling, blandt dem en valse med operasangeren Peter Schram (1819-95) — den
valsen er den lukkede dansefatning og en omdansning, der går over to takter af musikken. I 1800-tallets begyndelse betegnede vals også danse i todelt takt, som i Danmark havde navne som holstensk vals eller hopsavals. Det blev dog relativt
valsen, hvilket prægede dansemusikken. I begyndelsen dækkede begrebet vals parvis runddans i både todelt og tredelt takt, men efterhånden blev betegnelsen forbeholdt vals i tredelt (især 3/4) takt, og de todelte valse fik navne som skotskvals, hopsavals eller hamborgvals. I
og hvedekim fik en opblomstring. Valset havre til grød og mysli samt risengryn er dog forblevet de mest udbredte. De valsede gryn kan tilsættes skaldele (klid) for at forøge fiberindholdet. Læs mere i Den Store Danske havregryn bulgur couscous grød