vandkalve
vandkalve er små til middelstore med en længde på 1-15 mm; de største arter kan dog blive op til 45 mm lange. Vandkalvene er generelt ret ensartet bygget. Formen er typisk oval og strømlinjet, kroppen er glat eller fint
vandkalve er små til middelstore med en længde på 1-15 mm; de største arter kan dog blive op til 45 mm lange. Vandkalvene er generelt ret ensartet bygget. Formen er typisk oval og strømlinjet, kroppen er glat eller fint
vandkalve, rovbiller, blødvinger og bladbiller. Hos andre ender følehornene i en veludviklet, fortykket kølle, fx hos vandkærer, stumpbiller, torbister, ådselbiller, klannere og snudebiller. De kan være knæede, dvs. med langt skaftformet rodled, som danner en vinkel med den øvrige del
vandkalve og rygsvømmere kan udnytte den ilt, der er opløst i vandet, selvom de skal have atmosfærisk ilt. En vandkalv, der lever under vandet, skal med mellemrum op til overfladen for at hente frisk luft med ilt. Den tager en
vandkalven (allantoïsblæren) bliver synlig som en blålig væskefyldt blindsæk. Det er vigtigt, at man ved en eventuel fødselshjælp ikke sprænger de væskefyldte fosterhinder, før opblokningsperioden er helt afsluttet. Det markeres ved, at vandkalven bliver synlig. Vandkalven sprænges, når den egentlige
blodkar indeholder fint forgrenede, luftfyldte rør, trakéer. Vandedderkopper og vandkalve, som er vandlevende biller, ånder vha. en fysisk gælle: Ilt fra det omgivende vand diffunderer ind i en medbragt luftboble i takt med, at ilten i den indeholdte luft forbruges.
vandkalve (og enkelte andre småfamilier) til bille-underordenen Adephaga, der bl.a. kendetegnes ved, at deres baghofter er mere eller mindre ubevægelige og deler det første synlige bugled i midten. Inden for underordenen kendes løbebillerne bl.a. ved normalt at have ret
dem kan overfladisk minde om vandkalve, men afviger bl.a. ved følehornsbygningen og undersidens hårlag, der fastholder et luftforråd på billens underside. De landlevende former findes i rådnende organisk materiale, fx gødning og kompost. Læs mere i Den Store Danske biller
(Naturen i Danmark)
vandkalve kan formere sig i de temporære pytter, men larveudviklingen skal være afsluttet, inden van det helt forsvinder. Når larvestadiet er overstået, er udtørring af pytten ikke noget problem, da vandkalve forpupper sig på land. Endelig kan en række mindre
(Naturen i Danmark)
vandkalve, vandkærer, vandtrædere) har mange åbne spirakler langs kropssiden. De åbne spirakler står i forbindelse med en luftmasse (en luftboble), som dyrene fastholder omkring deres krop ved hjælp af vandskyende hår eller under dækvingerne (vandkalve, figur 8-17) eller de
(Naturen i Danmark)
vandkalve. Strømkilder I strømkilder kommer grundvandet massivt ud af et enkelt eller nogle få huller i jorden og danner straks en kildebæk. Strømkilden og dens kildebæk er karakteristiske ved, at temperaturen over et længere stykke er meget tæt på grundvandets