vandspyer
Vandspyer, gargoil, vandret eller let nedadhældende afløbsrør fra en bygnings tagrende. Vandspyere kendes siden antikken på store bygninger, ofte dekoreret eller camoufleret som dele af bygningens udsmykning, fx dyrehoveder.
Vandspyer, gargoil, vandret eller let nedadhældende afløbsrør fra en bygnings tagrende. Vandspyere kendes siden antikken på store bygninger, ofte dekoreret eller camoufleret som dele af bygningens udsmykning, fx dyrehoveder.
vandspyende bjørn (1902) blev opstillet i det daværende Breslau. Hans Märchenbrunnen (1915-19) er placeret i Neukölln i Berlin. Ernst Moritz Geygers mest kendte værk er en næsten 4 meter høj Bueskytte, der blev støbt i bronze i 1900 og
Gargoil, vandafledningsrør på et tag, se vandspyer.
vandspy, ofte skulpturelt udformet, fx som løvehoveder. I tagets hjørner anbragtes undertiden skulpturer eller store ornamenter som akroter. Detaljerne i alle bygningsornamenterne blev fremhævet med farver, oftest blåt og rødt. I græsk stenarkitektur anvendtes ingen bindemidler; stenene blev lagt tørt
Sima, (gr., af simos 'med opadbøjet næse'), i antik eller klassiciserende arkitektur en profileret liste i marmor eller terrakotta, som kroner gesimsen og fungerer som tagrende, evt. med vandspyer. Se søjleorden.
taget. Renden, der kan udføres af zink, kobber eller PVC, bæres af rendejern og gives et svagt fald mod nedløbsrøret, der leder vandet til en nedløbsbrønd, hvorfra det løber ud i kloaksystemet, faskiner eller opsamles i beholdere. Se også vandspyer.
(Trap Danmark)
vandspyer udformet som ulvehoveder. Mellem vinduespartierne løber en frise bestående af fire kløverblændinger for hvert fag. I gavlen mod Krystalgade fortsætter facadeskemaet, her er dog smallere fag uden vinduer. Den øvre mønstermurede frise brydes i midten af et kløverudsmykket rosevindue
(Trap Danmark)
vandspyende kobberdelfiner/dragefisk. Den del af søjlen som er udført i marmor bærer på den ene side Christian d.7 monogram omkranset af en laurbærkrans med krone og på den anden side Københavns byvåben. Kobberkaret er dekoreret med guldbelagte blade og vandspyende
(Trap Danmark)
vandspyene, der ledte regnvandet bort fra fløjens vægtergange, malet med zinnober og mønje – måske som grundlag for en senere forgyldning. Den malede facade blev dog kun et mellemstadie, for 4. januar 1580 indgik Frederik II aftale med flere murermestre, som
(Trap Danmark)
vandspy og de indre trapper samt fæstet for den tidligere Fresnellinse fra Barbier & Fenestre. Fyrmesterboligens kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige helhed bestående af fem længer, forplads, teglstensbelagt gårdsplads med brønd og tilhørende have, omkranset af mure med