varmestråling
Varmestråling er elektromagnetisk stråling i det infrarøde område med et spektrum, der er bestemt af et objekts temperatur; se infrarød stråling. Læs mere i Den Store Danske infrarød stråling
Varmestråling er elektromagnetisk stråling i det infrarøde område med et spektrum, der er bestemt af et objekts temperatur; se infrarød stråling. Læs mere i Den Store Danske infrarød stråling
varmestråling, er elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem det synlige lys (ca. 0,7 μm) og mikrobølger (ca. 1 mm). Et opvarmet legeme udstråler energi i form af infrarød stråling, som derfor ofte betegnes varmestråling. Satellitfotografering med varmefølsomme kameraer af Jordens
varmestråling ud til begge sider. Noget varmestråling bliver således sendt retur, medens noget sendes videre til næste lag. Dermed reduceres den totale varmestråling for hvert lag der passeres. Solskærmen køler teleskopet passivt ned til 50 K. Yderligere passiv køling køler
varmestråling og 15 % til ioniserende stråling. Ved et neutronvåben er fordelingen ca. 40 %, 25 % og 35 %. Den kraftige neutronstråling er meget ødelæggende for biologiske organismer, men skader i mindre udstrækning materiel. Våbnet er derfor specielt egnet som taktisk våben mod
varmestråling. I de spektroskopiske teknikker EIXE (engelsk Electron Induced X-ray Emission) og PIXE (engelsk Proton Induced X-ray Emission) tilføres energien ved beskydning af stoffet med energirige elektroner eller protoner. Mikroskopiske mængder af stof kan derved identificeres og kvantificeres
varmestrålingen fra selve apparaturet ikke skal dominere over den svage varmestråling, der skal observeres fra rummet. Ved en bane i Jordens nærhed ville varmeudstrålingen fra Jorden tære for kraftigt på Spitzers beholdning af flydende helium. Med den valgte bane forventes
varmestråling. Kontakttermometre Væske-i-glas-termometre De mest anvendte kontakttermometre er væske-i-glas-termometre, som består af en glasbeholder med en væske, som ved stigende temperatur udvider sig i et kapillarrør med en temperaturskala. Sådanne termometre kan anvendes i
varmestråling. Ved konduktion overføres energien via stødprocesser mellem molekyler i det omgivende medium og molekyler i systemets grænseflade mod omgivelserne, men uden at der er nogen transport af stof. Ved konvektion sker varmeoverførslen mellem et strømmende fluid (væske) og systemets
varmestråling, der rammer Jorden fuldstændig ligeligt fra alle sider. Disse svarer til den stråling, der udsendes fra et homogent, udstrakt legeme med en temperatur på 2,74 K, dvs. 2,74 °C over det absolutte nulpunkt. Dette anses for at
varmestråling. Energitilskuddet fra Jordens varme indre er næsten en million gange mindre, og bidraget fra andre stjerner end Solen er endnu mindre. Da hverken jordoverfladen, oceanerne eller atmosfæren over lang tid ændrer deres gennemsnitlige temperatur, må der være energibalance ved