varmeudvidelse
Varmeudvidelse, se termisk ekspansion.
Varmeudvidelse, se termisk ekspansion.
varmeudvidelse, rumfangsforøgelse ved opvarmning. De fleste stoffer udvider sig i forskellig grad, når temperaturen stiger; enkelte stoffer, bl.a. vand mellem 0 og 4 °C og gummi, trækker sig dog sammen ved opvarmning. Rumfangsforøgelsen karakteriseres ved en varmeudvidelseskoefficientα, der defineres som
Varmeudvidelse eller termisk ekspansion forekommer, når et fast, flydende eller gasformigt stofs rumfang forøges ved temperaturstigning. Ved adiabatisk ekspansion sker der et temperaturfald, når stoffets rumfang øges uden varmekontakt med omgivelserne. Ekspansion ved tilstandsændring forekommer, når et stof går fra
varmeudvidelsen af vand i et vandfyldt system. Beholderen bruges hyppigst i forbindelse med varmeanlæg. Hvis anlægget er åbent (i forbindelse med atmosfæren), optages udvidelsen i en beholder, der placeres som anlæggets højeste punkt. Hvis anlægget er lukket og derfor under
Ekstensiometer, (lat. ekstensio udstrækning + gr. -meter), instrument til at måle legemers varmeudvidelse med.
varmeudvidelser i materialerne, så ventilen altid kan lukke tæt. I store skibsdieselmotorer er stødstangen erstattet med en hydraulisk overførsel af bevægelsen. Skruefjederen, der ved mindre motorer sørger for at lukke ventilen, er erstattet af en luftfjeder. Forbrændingsmotorer inddeles i typer
Konstantan, (af konstant, af lat. constans, af constare 'stå fast, forblive uforandret', og -an), kobber-nikkel-legering (55-60% kobber, 40-45% nikkel) med lav ledningsevne og næsten ingen varmeudvidelse; anvendes til elektriske varmelegemer og termoelementer.
varmeudvidelse og tyngdekraften. Da varm luft har mindre densitet end kold luft, vil opdriften bevirke, at opvarmet luft vil stige opad, og afkølet luft synke nedad. Se også advektion. Jævn fordeling af varmen i et rum eller en kedel skyldes
stopskruer. Ved krympning udnyttes emnets varmeudvidelse, ved at man almindeligvis opvarmer emnet (navet), som er fremstillet med en mindre huldiameter, til ca. 350 °C, hvorefter det i en presse fastgøres (krympes) på akslen; alternativt kan akslen nedkøles med tøris (CO2).
varmeudvidelse er beslægtet hermed. Såkaldt tandporcelæn (dentalkeramik) fremstilles af en råblanding, der typisk består af 5% kaolin, 75% feldspat og 20% kvarts; pga. det lave kaolinindhold bør materialet ikke benævnes porcelæn. Blødt porcelæn eller fritteporcelæn adskiller sig fra hårdt porcelæn