vedstof
Vedstof, se lignin.
Vedstof, se lignin.
vedstof, er et stof, der indlejres i midtlamel og cellevæg hos frøplanter og bregner (se inkrustering og forvedning). Lignin er efter cellulose det stof, der forekommer i størst mængde i planteriget. Det findes i varierende mængder og sammensætninger, fx indeholder
vedstof, lignin, mellem cellulosemikrofibrillerne i planters cellevægge. Under forvedning bliver cellevæggen stivere og mere modstandsdygtig mod nedbrydning. Forvedningsprocessen begynder normalt i midtlamellen, derpå følger primær- og sekundærvæggen (se celle (cellevæggen)), og forvedningen ophører først, når cellen dør. I ved er
celle (plantecellen)), men i tykke cellevægge kan fx vedstof (lignin) indlejres og kemisk bindes til matrixstofferne, se forvedning. Forkalkning og forkisling sker ved inkrustering af hhv. kalk og kisel i væggen; sidstnævnte gør cellerne svære at angribe for planteædende dyr.
vedstof) kunne finde sted. De tre hovedgrupper Mosgruppen omfatter bladmosser, sortmosser og tørvemosser. Hos bladmosser har sporehuset oftest et låg, som løsnes, når en række celler langs randen ruller af; mundingen er hyppigt omgivet af 1-2 kranse af tænder
vedstof, og cellen kan ikke vokse yderligere. Det første trin i cellevæggens dannelse sker under den sidste fase af celledelingen. Mellem de to nye celler dannes en celleplade ved fusion af dictyosomvesikler, som placeres ved siden af hinanden i ét
vedstof, dels af rov. Visse smældere er indikatorarter for gammel løvskov. Andre arter findes som larver i jorden og lever af planterødder. De voksne smældere træffes i reglen på træer, buske og urter, også gerne i blomster. Læs mere i
(Naturen i Danmark)
vedstof (lignin). substrat i denne bog betegnelse for det materiale, som en fastsiddende organisme – plante eller dyr – er fastgjort til, eller den næringsvæske, man dyrker mikroorganismer i. suspension et system bestående af faste partikler fordelt jævnt i en væskefase. sværmer
(Naturen i Danmark)
vedstof. De har derfor et megahøjt forhold mellem kulstof og kvælstof (200-1000), og det tager fra flere år til flere årtier at nedbryde dem i vandløbet. En større sammenstilling af forskellige landplante- og vandplanteblades nedbrydningshastighed i vandløbene viser, at
(Naturen i Danmark)
vedstof og andre svært nedbrydelige forbindelser i planterne, og endelig er der de uorganiske syrer, hvoraf især svovlsyre er vigtig. Den dannes ud fra svovl under særlige omstændigheder, som beskrives nærmere nedenfor. Ved forvitringen af kalk frigives der i øvrigt