vegetativ formering
Vegetativ formering, i biologi ukønnet formering ved fragmentation, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldtudviklede individer. Se formering (frøplanter).
Vegetativ formering, i biologi ukønnet formering ved fragmentation, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldtudviklede individer. Se formering (frøplanter).
formering. Hos en del frøplanter, fx mælkebøtter, kan frø dannes uden foregående meiose og befrugtning ved apomiksis. Denne form for formering kan sidestilles med vegetativ formering, idet datterindividerne er genetisk identiske med moderindividet. Kønnet formering Opbygningen af formeringsorganerne hos nøgenfrøede
vegetativ formering har stor anvendelse, da afkomsplanterne er genetisk identiske med moderplanterne og derfor besidder de samme egenskaber, eksempelvis mht. resistens og udbyttekvantitet og -kvalitet. Vegetativ formering kan ske ved stiklinger af stængler, skud og blade samt ved deling af
vegetativ formering er måske et af bladmossernes vigtigste træk, da han- og hunplanter på denne måde kan overleve gennem lange tidsrum. Der findes bladmosser, som udelukkende kendes i den vegetative fase af livscyklus; kontakt mellem de to køn er således
formering hos planter uden forudgående fusion af to kønsceller. Ved apomiktisk formering vil de nye planter (afkommet) være genetisk identiske med moderplanten, idet de vil besidde arvemateriale udelukkende fra denne. Apomiksis kan inddeles i agamospermi, hvor der sker en frø- og embryodannelse, og vegetativ
vegetativ formering. Knopper kan inddeles i endeknopper og sideknopper (herunder adventivknopper). En endeknop sidder i spidsen af et skud. Den er udviklet fra kimplantens vækstpunkt (kimknoppen) og består af et vækstområde, det apikale meristem, og endnu ikke fuldt udviklede blade
formering, tilhører enten sæksporesvampene (ascomyceterne) eller stilksporesvampene (basidiomyceterne); to store grupper svampe, der skelnes fra hinanden ved måden, de danner sporer på. Gær af slægten Saccharomyces De mest anvendte gærarter tilhører slægten Saccharomyces, en sæksporesvamp, og den vegetative formering sker
vegetativ formering. Hos sporeplanter med generationsskifte resulterer reduktionsdelingen (meiosen, se celledeling) i dannelse af meiosporer. Hos sæksporesvampe og stilksporesvampe benævnes disse hhv. ascosporer og basidiesporer, hos rødalger tetrasporer. Hos mosser og karsporeplanter (bregner, ulvefødder og padderokker) dannes sporerne i sporehuse
flydende vandplanter og kan ved vegetativ formering dække store vandflader ligesom andemad. Azolla dyrkes i Danmark bl.a. i akvarier og ses af og til forvildet, men de kan ikke overleve den danske vinter. Læs mere i Den Store Danske vandbregner
vegetativ formering ved underjordiske udløbere og skyder hurtigt nye blade efter afklipning, hvilket udnyttes i græsplæner. Græsser er helt dominerende i prærie-, steppe- og savanneområder; vedplanter har her svært ved at etableres i det tætte græstæppe, der regelmæssigt er udsat