vekseldrift
Vekseldrift, vekselbrug, dyrkningssystem med regelmæssigt skifte mellem forskellige afgrøder på samme areal, se sædskifte. Vekseldrift gør udpiningen af jorden mindre, ligesom risikoen for sædskiftesygdomme formindskes, og braklægning overflødiggøres. Vekseldrift er især vigtig i økologisk jordbrug.