velær
Velær, (se velar), inden for fonetik vedr. velarer; frembragt som en velar.
Velær, (se velar), inden for fonetik vedr. velarer; frembragt som en velar.
velære hæmmelyde er forsvundet helt ud af lydsystemet (jf. eksemplerne klæði, Vágum nedenfor). Den gamle norrøne forskel på lange og korte vokaler er i færøsk erstattet af en forskel på vokaler og diftonger. Således er kort i, u bevaret (med
velær klusil, mens [ɣ] er en stemt velær approksimant. Hovedreglen er, at g udtales [g] i forlyd, men [j] eller [w] (tidligere [ɣ]), fx læge, drage, i indlyd og udlyd efter lang vokal. Det skrevne ord ager kan læses dels
velære k og det uvulære ĸ. Vokal- og konsonantlængde blev ligeledes for første gang angivet konsekvent ved accenttegn. Kleinschmidts retskrivning forenede to krav, dels at skrive i overensstemmelse med sprogets lydsystem, dels at skrive ordformerne, således at deres grammatiske og
velære, kāf, og den uvulære qāf, der artikuleres længere tilbage i munden. I dialekterne er konsonantlydene færre, og vokallydene er udvidet med /e/ og /o/. Den arabiske skrift Den arabiske skrift stammer oprindelig fra den aramæiske. Det er en kursiv
velær eller uvulær hæmmelyd [x]. En standardiseret form af dialekten, som blev skrevet omkring 1200 f.v.t., blev knæsat som norm for al videnskabelig og religiøs litteratur; den gjaldt derefter overalt, hvor kileskriften blev brugt, også i Assyrien. Læs mere i
velære hæmmelyd [ɣ], der skrives gh. Ordforrådet er desuden præget af melanesiske låneord, fx pengea 'folk, mennesker'. I 1930'erne lærte Bellonas befolkning af missionærer at skrive deres sprog med latinske bogstaver. Den amerikanske lingvist Samuel H. Elbert (1907-1997) har
velære udtale af l som i mal 'dårligt'. Som castiliansk har catalansk tungespids-r. Ordforrådet i catalansk er beslægtet med galloromansk og tidligt castiliansk; fx har catalansk bevaret de latinske pronominaladverbier inde 'derfra, deraf' og ibi 'dér' som henholdsvist en
velære labiovelære glottale klusiler ust. + uasp. p t k̂ k kw st. + uasp. b d ĝ g gw st. + asp. bh dh ĝh gh gwh frikativer s h2 h3 h1 halvvokaler w j nasaler m n likvider lr konsonantiske vokaler
velære og især faryngale frikativer og dermed for sprog, der er rige på sådanne lyde. Ifølge en tidligere udbredt fordom, der er uden sprogvidenskabelig begrundelse og bl.a. har floreret i ældre underholdningslitteratur, skulle især "primitive" sprog hos vilde stammer være