velær
Velær, (se velar), inden for fonetik vedr. velarer; frembragt som en velar.
Velær, (se velar), inden for fonetik vedr. velarer; frembragt som en velar.
velære hæmmelyde er forsvundet helt ud af lydsystemet (jf. eksemplerne klæði, Vágum nedenfor). Den gamle norrøne forskel på lange og korte vokaler er i færøsk erstattet af en forskel på vokaler og diftonger. Således er kort i, u bevaret (med
velær klusil, mens [ɣ] er en stemt velær approksimant. Hovedreglen er, at g udtales [g] i forlyd, men [j] eller [w] (tidligere [ɣ]), fx læge, drage, i indlyd og udlyd efter lang vokal. Det skrevne ord ager kan læses dels
velære k og det uvulære ĸ. Vokal- og konsonantlængde blev ligeledes for første gang angivet konsekvent ved accenttegn. Kleinschmidts retskrivning forenede to krav, dels at skrive i overensstemmelse med sprogets lydsystem, dels at skrive ordformerne, således at deres grammatiske og
velære, kāf, og den uvulære qāf, der artikuleres længere tilbage i munden. I dialekterne er konsonantlydene færre, og vokallydene er udvidet med /e/ og /o/. Den arabiske skrift Den arabiske skrift stammer oprindelig fra den aramæiske. Det er en kursiv
velær eller uvulær hæmmelyd [x]. En standardiseret form af dialekten, som blev skrevet omkring 1200 f.v.t., blev knæsat som norm for al videnskabelig og religiøs litteratur; den gjaldt derefter overalt, hvor kileskriften blev brugt, også i Assyrien. Læs mere i
velære hæmmelyd [ɣ], der skrives gh. Ordforrådet er desuden præget af melanesiske låneord, fx pengea 'folk, mennesker'. I 1930'erne lærte Bellonas befolkning af missionærer at skrive deres sprog med latinske bogstaver. Den amerikanske lingvist Samuel H. Elbert (1907-1997) har
velær udtale sal 'salt' [sɑw] [sɑɫ] velarisering sidst i stavelsen r velært r (Dog alveolært r i São Paulo mv.) alveolært r mar 'hav' [mɑχ] [mɑr] vokalisk palatalisering af s-lyde sidst i stavelsen s/z j-indskud foran s-lyde
velære udtale af l som i mal 'dårligt'. Som castiliansk har catalansk tungespids-r. Ordforrådet i catalansk er beslægtet med galloromansk og tidligt castiliansk; fx har catalansk bevaret de latinske pronominaladverbier inde 'derfra, deraf' og ibi 'dér' som henholdsvist en
velære labiovelære glottale klusiler ust. + uasp. p t k̂ k kw st. + uasp. b d ĝ g gw st. + asp. bh dh ĝh gh gwh frikativer s h2 h3 h1 halvvokaler w j nasaler m n likvider lr konsonantiske vokaler