veneter – gallisk folk
Veneterne var et gallisk folk i det nordøstlige Bretagne, som blev besejret af romerne i 57 f.v.t. Veneterne havde tætte handelsforbindelser med Britannien og var kendt for deres gode håndværksevner og søherredømme.
Veneterne var et gallisk folk i det nordøstlige Bretagne, som blev besejret af romerne i 57 f.v.t. Veneterne havde tætte handelsforbindelser med Britannien og var kendt for deres gode håndværksevner og søherredømme.
Veneterne var et folk, der i 900-tallet f.v.t. slog sig ned i Nordøstitalien; de var antagelig ikke af italisk oprindelse. Veneterne stod på venskabelig fod med Rom og blev i 200-tallet f.v.t. Roms forbundsfæller. Fra dette folk er
Veneta. Mange af de små, kunstige øer er efterhånden bygget sammen og adskilles i dag af 150 kanaler, krydset af 400 broer. Venedigs bydele og omegn 2 kilometer øst for byen afgrænses den 45 kilometer lange lagune fra havbugten Golfo
Reitia, der bar tilnavnet sainatei (dat.), jf. latin sanatio 'helbredelse'. Oldtidssproget venetisk må ikke forveksles med det moderne romanske sprog venetiansk, der også kan regnes for en italiensk dialekt. Læs mere i Den Store Danske veneter italiske sprog italiske folk