venia
Venia, (lat.), frihed; overbærenhed; eftergivelse; tilladelse.
Venia, (lat.), frihed; overbærenhed; eftergivelse; tilladelse.
venia aetatis opnå ret til med visse begrænsninger at optræde som fuldmyndige, selvom de var del af en husstand og dermed underlagt pater familias-myndighed. Begrebet er blevet anvendt i senere europæisk ret, herunder dansk. Læs mere i Den Store
Venia legendi, (lat. venia + legendi bøjningsform af legere samle; læse; forelæse), d.s.s. venia docendi.
Venia docendi, (lat. venia + docendi bøjningsform af docere lære, undervise), tilladelse til at holde forelæsninger ved et universitet.
Venia practicandi, (lat. venia + practicandi bøjningsform af practicare praktisere, udøve), tilladelse til at praktisere.
Venia sexus, (lat. venia + sexus køn), inden for jura historisk bevilling til en ugift pige (der indtil 1857 var umyndig uden hensyn til alder) til at bestyre sine formueværdier i forbindelse med en kurator.
Salva venia er et latinsk udtryk for med forlov at sige.
Sit venia verbo er et latinsk udtryk for med forlov at sige.
Veni, vidi, vici er en indskrift, som Cæsar lod bære i sit triumftog efter Slaget ved Zela i Pontos år 47 f.v.t., hvor han hurtigt sejrede over kong Farnakes. Sueton, der bringer historien i Cæsar (kap. 37), understreger hermed, at
er de indledende ord af en hymne fra 800-tallet, der tilskrives Rabanus Maurus. Hymnen er en lovprisning af Helligånden og indgår bl.a. i den romerskkatolske pinsevesper. Hymnen er lagt til grund for flere musikalske udsættelser, fx i første del