versifikation
Versifikation, 1) det at versificere. 2) den metriske opbygning af vers; versbygning.
Versifikation, 1) det at versificere. 2) den metriske opbygning af vers; versbygning.
psykoanalyse. Sidste del af forfatterskabet omfatter tre digtsamlinger, en romantrilogi om Moskva, fire bind erindringer, en monografi om Gogol samt en række studier i versifikation, som fik stor betydning for russisk litteraturteori. Læs mere i Den Store Danske Ruslands litteratur
versifikation, som tillempede klassicismens regler efter det russiske sprogs egenart. Hans Russisk grammatik (1755) og hans lære om De tre stilarter (1757) dannede norm for generationer af skribenter. Lomonosov fornyede den klassiske ode, navnlig med sin "Ode til minde om
Desuden skrev han essays, afhandlinger om versifikation samt historiske romaner. En af dem, Ildenglen (1909), omsatte Prokofjev til en opera, uropført i 1928. Brjusov gik aktivt ind i kommunistisk kulturpolitik og fik derved mange modstandere, især i de russiske emigrantkredse.
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikationen er den samme som tidligere, men den friskfyragtige holdning er afløst af dybde og intimitet i erfaringen. I Langs Vejene, 1924, mærkes en begyndende, naturfrom religiøsitet der med fint afbalanceret patos uddybes i I de dybe Skove, 1924, og
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikation er strengere gennemarbejdet og mere lødig end de fleste samtidiges; især er hans behandling af Niebelungenstrofen og de frie rytmer (som i Goethes Prometheus) mesterlig. Ofte tager han sit udgangspunkt i folkesangen, men han savner dens simpelhed. Man kan
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikation der kan bestemmes som en mellemproportional mellem Anders Bordings lettere og Thomas Kingos mere tungtskridende, hans massive, verbalt svulmende barokstil som hen mod 1700-årenes midte virker som et monumentalt, i sig selv urokkeligt hvilende fortidslevn, den opfindsomhed hvormed
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikation kan være noget skødesløs hører han absolut til de habile poeter, "en af Tidens skrappeste Rimere", som han er benævnt af Jeppe Aakjær der som lokalhistoriker "ikke skal blive træt af at prise ham" for alle de kulturhistoriske træk
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikation, egentlig originalitet og er i almindelighed yderst traditionelle og banale i indhold som i udtryk. Af B.s dramatiske forsøg som hører til det fæleste han har skrevet opførtes et par småting i provinsen medens han forgæves søgte at få
(Dansk Biografisk Leksikon)
versifikationen for så vidt moderne, som der er gennemført stavelsetælling, men med apostrofering og ofte urigtig betoning; i de indlagte sange, fx Cleopatras sang om hjorten og ørnen, spores indflydelse af folkevise og folkevisens efterklang. Bogen indledes med en moraliserende