vesir
er en arabisk betegnelse for en minister. I det abbasidiske kalifat og senere i Osmannerriget havde en række ledende embedsmænd med forskellige ansvarsområder rang af vesir. Læs mere i Den Store Danske storvesir
er en arabisk betegnelse for en minister. I det abbasidiske kalifat og senere i Osmannerriget havde en række ledende embedsmænd med forskellige ansvarsområder rang af vesir. Læs mere i Den Store Danske storvesir
vesiren, der imellem sig delte hovedansvaret for rigets administration. I grove træk administrerede skatmesteren rigets finanser og handel, og vesiren beskæftigede sig med juridiske og politiske forhold. Forskrifter vedrørende vesirens embede fortæller, at vesiren og skatmesteren hver morgen mødtes og
vesiren Amenemhet sig magten. Den nye konge Amenemhet 1. af det 12. dynasti ville føre det egyptiske samfund tilbage til de velordnede forhold i det 4. dynasti. Det betød, at enhver egypter skulle indordne sig statsmagten, hvilket medførte indskrænkning af
vesir. Selv var Alp Arslan optaget af krige mod karakhaniderne i Centralasien og af at kue de uregerlige turkmenske stammer, der var vandret ind i Iran i 1000-t. På rigets vestgrænse rettede Alp Arslans interesser sig først og fremmest
vesir, digter og filosof. Avempace mente, at menneskets forstand trinvis kan frigøre sig fra bindinger til naturens stoflige verden for til sidst at blive identisk med "den aktive forstand". Den aktive forstand er for Avempace, og for Avicenna, den laveste
vesirer og som guvernører i flere vigtige provinser i Iran. Barmakiderne stammede oprindelig fra Balkh i Iran, hvor familien besad store værdier. I midten af 720'erne konverterede en del af familien til islam og slog sig ned i Basra
vesirens, hans næstkommanderendes, tjeneste, var delt i to hold under ledelse af en formand og en skriver. Deres arbejdsdag var på otte timer med middagspause, og fri- og festdage var der så mange af, at de kun arbejdede halvdelen af
vesir eller endog konge, mens fædrene i de yngste er almindelige mennesker. Belæringerne er en vigtig kilde til kendskabet til den egyptiske etik, da de beskriver menneskets forhold til maat. Indholdet i belæringerne er alment dannende, indførelse i samfundet, god
vesir under Tutankhamon den egentlige regent. Han ægtede muligvis Tutankhamons enke i et forsøg på at legitimere sin tronbestigelse, da han kun indirekte tilhørte den kongelige slægt. Eje lod en del bygninger opføre, men efterfølgeren, Horemheb, anså hans regering for
stod under de egyptiske mamlukkers beskyttelse, og handelen og aristokratiet var især orienteret mod det arabiske Syrien og Egypten. I 1381 erklærede den reelle magthaver, vesiren Kadi Burhaneddin, sig for sultan. Efter hans død 1398 overgav indbyggerne området til osmannerne.