vestale
Vestale, (fra lat. vestalis vestalinde), d.s.s. vestalinde.
Vestale, (fra lat. vestalis vestalinde), d.s.s. vestalinde.
vestale (1807), fulgt af Fernand Cortez (1809), der gjorde ham til Napoleons yndlingskomponist og en af de førende i både fransk og europæisk musikliv. Efter mindre succes med Olimpie (1819) blev Spontini Generalmusikdirektor i Berlin, hvor han skrev sin sidste
Saverio Mercadante fik betydning som mellemled mellem Rossinigenerationen og den unge Giuseppe Verdi ved sin reform af italiensk opera, som han rensede for de værste klichéer, fx i Il giuramento (1837), Il bravo (1839) og navnlig i La vestale (1840).
vestales), det eneste fuldtids præsteskab i Rom, var under tilsyn af pontifex maximus. De blev i 12-15-års-alderen udvalgt blandt de fornemste familier og skulle forblive jomfruer, indtil deres tjeneste ophørte, tidligst i 40-års-alderen og ofte
Vestalinde, (dannet af lat. vestale), i oldtidens Rom præstinde, der havde aflagt kyskhedsløfte og som skulle vedligeholde den evige ild i Vestatemplet på Forum Romanum.