vestnordisk
Vestnordisk er den sprogvidenskabelige betegnelse for islandsk, færøsk og norsk til forskel fra de østnordiske sprog dansk og svensk. Betegnelsen bruges også mere specifikt om oldnordisk. Læs mere i Den Store Danske nordiske sprog
Vestnordisk er den sprogvidenskabelige betegnelse for islandsk, færøsk og norsk til forskel fra de østnordiske sprog dansk og svensk. Betegnelsen bruges også mere specifikt om oldnordisk. Læs mere i Den Store Danske nordiske sprog
vestnordisk, til forskel fra østnordisk. Betegnelsen norrønt omfatter flere varianter som fx oldislandsk, gammelnorsk, gammelfærøsk og norn, som alle menes at have været gensidigt forståelige. De moderne vestnordiske sprog islandsk, færøsk og norsk nedstammer fra norrønt. Derimod er dansk og
Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting. Rådet består af 18 medlemmer, seks parlamentarikere fra hvert land. Det blev stiftet i 1985 under navnet Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd, men skiftede i 1997 navn til det
vestnordisk sprog og nærmest beslægtet med færøsk og vestnorske dialekter, tilhører den germanske sprogfamilie. Historie Ifølge skriftlige kilder fra 1100-1200-tallet var Island ubeboet, da øen i 800-tallet blev taget i besiddelse af indvandrere, såkaldte landnamsmænd, hvoraf de
Vestnordisk og østnordisk Traditionelt opdeles de nordiske sprog i vestnordisk og østnordisk på grundlag af den monoftongering af de fællesnordiske diftonger, der fra 800-tallet fandt sted i et område, der hovedsagelig svarer til Danmark og Sverige. Den østnordiske monoftongering
vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd. Tredje del handler om Oddgeir danski og beretter i strammet form indholdet af Chevalerie d'Ogier. Den vestnordiske tekst blev i
vestnordiske flertalsord jól er de dermed vidnesbyrd om, at man i Norden i førkristen tid havde en festperiode, som blev kaldt jul. Tidspunkt I midten af 900-tallet skal den norske kong Håkon 1. Adalsteinsfostre have besluttet, at julen for
vestnordisk og gammelnorsk. Sprog Man antager, at sproget i Skandinavien i tidlig vikingetid (800-900-t.) var relativt statisk og ensartet, men i den følgende periode gennemgik de østnordiske dialekter en fælles lydudvikling, hvorved de blev adskilt fra de vestnordiske
vestnordisk. Men da grammatikken og ordforrådet stort set var fælles, har de små udtaleforskelle været uvæsentlige. Mange låneord i engelsk vidner yderligere om, at vikingetidens nordisk og engelsk i et vist omfang var indbyrdes forståelige. En runesten ved Karlevi på
der smedede sværdet Tyrfing; Brok og Sindre, der smedede Odins ring, Draupner, og Tors hammer, Mjølner. I sagaerne, folkeviserne og ikke mindst i den senere sagntradition sammenblandes dværge med andre små væsener som huldrefolket i vestnordisk og bjergfolket i østnordisk.