vis-a-vis
Vis-a-vis er betegnelsen for en placering af sæder i en hestevogn, hvor passagerene sidder med ansigtet mod hinanden; og en vis-a-vis er en firehjulet hestevogn med kuskesæde og to sæder bagved, hvor
Vis-a-vis er betegnelsen for en placering af sæder i en hestevogn, hvor passagerene sidder med ansigtet mod hinanden; og en vis-a-vis er en firehjulet hestevogn med kuskesæde og to sæder bagved, hvor
vis-a-vis, dvs. ansigt til ansigt, som det fx er tilfældet i en landauer. Sæderne kan også være placeret på langs af køretøjet vis-a-vis, fx som på en charabanc. Læs mere i Den
Navnet berline har senere været anvendt som samlebetegnelse for gallavogne, karosser eller helkareter med lukket symmetrisk fading, to sæder placeret over for hinanden (vis-a-vis) og fast kuskebuk. Læs mere i Den Store Danske karosse karet vogn
vis-a-vis). Da forhjulene drejer ind under forenden af vognens fading, er breaken højere end en charabanc, som har forhjulene anbragt foran fadingen. Breaken køres som regel af ejere med mindst to heste. Breaken findes i mange
vis-a-vis med det fremadrettede sæde, kaldes den for trekvart coupé eller clarence. Da de tidlige togvogne til passagerer var opdelt i sektioner, som mindede om coupéer, er ordet bevaret til vore dage som kupé. Betegnelsen coupé
vis-a-vis), der tidligere blev brugt til regelmæssig befordring af personer samt mindre pakker og breve; den kørte således som postvogn eller dagvogn. Da den ordinære befordring med postvæsenet i Danmark foregik i åbne vogne, kunne man
landaueren, havde to halvkalecher vendt mod hinanden over tværsæder vis-a-vis; de betegnes helkalechevogne. En lettere type kaleche kaldtes en sufflet, der fx kunne monteres på hestevogne af gig-typen. Læs mere i Den Store Danske kalechevogn
Der er tale om en fællesbetegnelse for mange forskellige vogntyper lige fra den oprindeligt russiske drosche til den engelske hansom-cab, den parisiske fiacre og Jægersborg Dyrehaves åbne vis-a-vis. Læs mere i Den Store Danske drosche
vis-a-vis foruden en kuskebuk og et trinbræt eller sæde bagpå vognen til lakajer. Kareter har gennem historie været anvendt af adelen og de europæiske kongehuse. Karetens udformning og udsmykning har fulgt tidernes skiftende stilarter. I barokken
vis-a-vis, kuskebuk foran og tjenersæder bagtil. Karossen blev trukket af mindst fire heste. Vogntypen har mange navne, heriblandt berline, coach, helkaret. Den er i slægt med den store landauer, hvis fading er lukket af to kalecher