vokal – selvlyd
Vokal, sb. 1. selvlyd; 2. lyd, der dannes ved, at luftstrømmen fra lungerne passerer munden uden at møde en hindring (fx a, e, i); 3. fonem, der kan udgøre en stavelse alene; det modsatte af konsonant. Læs mere om vokaler
Vokal, sb. 1. selvlyd; 2. lyd, der dannes ved, at luftstrømmen fra lungerne passerer munden uden at møde en hindring (fx a, e, i); 3. fonem, der kan udgøre en stavelse alene; det modsatte af konsonant. Læs mere om vokaler
Vokal, adj. 1. vedr. stemmen; ved hjælp af stemmen; 2. for sangstemmer (sml. vokalmusik); sang-; det modsatte af instrumental. Se også vokaler (sproglyd).
vokaler blev opstillet i et skema af den engelske fonetiker Daniel Jones i 1917, og de bruges til at klassificere vokaler i verdens sprog. Inventaret af vokaler i dansk er bl.a. kendetegnet ved at vi har tre vokaler, nemlig i
vokaler: i ü e ö ı u a o. Disse vokaler kan ordnes meget symmetrisk efter tre parametre, nemlig højde (høje og lave vokaler), artikulationssted (fortunge- og bagtungevokaler) og rundingsgrad (urundede og rundede vokaler): De tyrkiske vokaler Fortungevokaler Bagtungevokaler urundede
Vokaler, der artikuleres med tungens overflade tættest ved ganen, kaldes høje eller snævre vokaler, fx [i] og [u], og vokaler, der artikuleres med tungens overflade længst fra ganen, kaldes lave eller åbne vokaler, fx [ɑ]. Der kan være et eller
vokalen er lang eller kort; det kan man derimod af hule, fyren, læser og hulle, fyrren, læsser, hvor enkelt konsonant betegner foranstående lang vokal og dobbelt konsonant kort vokal. Skrivemåderne ld og nd, hvor d kan være stumt, viser altid
vokal under bøjningen: gøre — gjorde, lægge — lagde, sige — sagde og bl.a. tælle — talte, sælge — solgte, smøre — smurte. Til karakteristikken af den svage bøjning hører, at vokalen i datids participium er den samme som i datid: gjort, lagt, sagt, talt, solgt
Vokaler Moderne islandsk har otte forskellige vokaler, der skrives a, e, i/y, í/ý, o, u, ú, ö, og fem diftonger: á [ɑw], ó [ɔw], æ [ɑj], ei/ey [ɛj], au [œj]. De norrøne lange vokaler æ og ǿ (ofte gengivet
vokaler end urnordisk. Der fandtes otte korte vokaler a e i y u ø ǫ og otte lange vokaler á é í ó ú ý œ æ. Derudover findes spor af et særskilt kort æ (udviklet ved i-omlyd af
vokalen er lang eller kort; det kan man derimod af hule, fyren, læser og hulle, fyrren, læsser, hvor enkelt konsonant betegner lang vokal og dobbelt konsonant kort. Skrivemåderne ld og nd, hvor d kan være stumt, viser altid kort vokal