volonté générale
Volonté générale, (fr., den af filosoffen Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) postulerede vilje i befolkningen til at fremme almenvellet), folkevilje; almen vilje til noget.
Volonté générale, (fr., den af filosoffen Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) postulerede vilje i befolkningen til at fremme almenvellet), folkevilje; almen vilje til noget.
volonté générale (Jean-Jacques Rousseaus begreb), hvor der sørges for at tilvejebringe, hvad der er godt for helheden. Böhms løsning er den koordinerede karakter af, hvad han kalder ’privatretssamfundet’ og dets marked, som indebærer et kompleks sæt af sociale relationer
volonté générale), som hans egen vilje er en del af. En anden side af Rousseaus frihedsidéer var hans tanker om friere børneopdragelse. Allerede Locke havde i sin beskrivelse af den engelske forfatning talt om lovgivende, udøvende og dømmende magt og
volonté particulière), og barmhjertigheden. Var denne følelse ikke kommet vor fornuft til hjælp, var vi forblevet monstre. I anden del forklares ulighed med samfundets retlige vilkårlighed og borgernes forfængelighed. I et encyklopædiopslag om politisk økonomi samme år introducerer han derfor almenviljen (la volonté générale
volonté générale er blevet anset for at tilsidesætte individet og åbne for ensretning. Men sådanne tolkningsforsøg bygger gennemgående på at isolere visse aspekter fra helheden. I den historiske forskning er flere regimer blevet kaldt totalitære, fx det kinesiske Qindynasti (221-206 f.v.t
(Historien om børnelitteratur)
volonté générale”, som skulle sætte sig igennem som folkets røst over for magthaverne. Folket skulle lave deres egne love for samfundet. Hvad der hele tiden er på spil hos Rousseau, er, hvordan mennesket med sit iboende væsen kan leve i