vulgær
Vulgær, som bærer præg af at være simpel og udannet; plat.
Vulgær, som bærer præg af at være simpel og udannet; plat.
vulgær-liberale’ for at have overset de idémæssige og institutionelle betingelser for, at friheden kunne trives. Markedskræfterne kunne aldrig overlades til sig selv, som visse overoptimistiske liberale troede ifølge Rüstow. Men svaret var heller ikke en over pessimisme, som endte
vulgær. Denne opfattelse hentede nye argumenter i takt med, at USA i anden halvdel af 1800-tallet blev industrialiseret og amerikansk industri udviklede nye metoder for masseproduktion. Nu blev USA forbundet med standardisering og konformisme (modsat mangfoldighed). Det gjaldt ifølge
Blatant, (af eng.) tydelig, åbenbar, åbenlys; grov, vulgær; larmende (fx radio); skrigende (fx farver).
vulgære med det højstemte, engelsk med blandingssproget pidgin. Han ender med at fare vild i sproget og i verden. Achebe selv har fortalt, at for ham er igbo-sproget det mest intime – det han bruger til at skrive poesi. Chinua
vulgære" selfie-manipulationer har Sherman overført til billedtæpper, der er udført af nogle af de bedste gobelin-vævere i Belgien. På denne måde har hun transformeret 2000-tallets digitale teknologi ind i et klassisk håndværk, hvor hun ved hjælp af
vulgær, kun lidt dristig og fri med et diskret, sigende øjekast mod nærmeste kavaler. Hun medvirkede i utallige muntre, let erotiske komedier. Tilnavnet The "It" Girl fik hun for filmen It (1927), hvori hun er indbegrebet af pigen, der har
Daghwerck (1638) om hans ægteskabelige samliv og Hofwijck (1653) om hans landsted, er stærkt selvbiografiske. Med sin alsidighed og dannelse personificerede Constantijn Huygens renæssancens universelle menneske, der heller ikke skyede det vulgære og obskøne som i farcen Trijntje Cornelis (1653).
vulgær seksualitet. Mørkere, mere klaustrofobisk og på randen af det patologiske er I kroppen forstår jeg (2002), som er en studie i besættelse, forræderi og jalousi i en tid, hvor selvmordsbomber hærger samfundet. Nogen at løbe med (2000) omhandler livet
vulgær udgave af eksistensfilosofien og tog anstød af dens karakter af modestrømning. Sartres programskrift L'Existentialisme est un humanisme (1946, da. s.å.) blev imødegået af Martin Heidegger, der i Brief über den "Humanismus" fra samme år (da. 1988) understregede