xant-
Xant-, (af gr. ksanthos gul, guldgul, brunlig), gul; gullig (fx xantokromi).
Xant-, (af gr. ksanthos gul, guldgul, brunlig), gul; gullig (fx xantokromi).
Xanten, Neuss, Köln og Bonn, alle i Tyskland. Hertil kom en lang række kasteller for hjælpetropper. I midten af 200-t. trængte alemannerne ind over Rhingrænsen, og Superior måtte opgives; i første halvdel af 400-t. opgav romerne Inferior, der
Xanten, Neuss, Bonn, Mainz, Strasbourg, Augsburg og Regensburg. I 2005 blev denne strækning, kaldet Der Obergermanisch-Raetische Limes optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvsliste. Formålet var at forsvare imperiet mod angreb fra barbarerne og sikre ro til handel og transport ved
Xanten (ca. 1080-1134). Ud over tjeneste med liturgi og sjælesorg ved en bestemt større kirke overtog præmonstratenserne askese og klosterdisciplin fra cistercienserne. Ordenen levede efter Augustinerreglen, men efter at Norbert i 1126 var blevet ærkebiskop af Magdeburg, blev dens
Xantelasma, (gr. xant- + elasma udhamret plade), inden for medicin gullighvide, flade el. knudeformede dannelser i øjenlågene.
Xanto-, se xant-.
Xantopsi, (gr. xant- + -opsi), inden for medicin tilstand, hvori omgivelserne ses i et gulligt skær.
(Danmarkshistorien)
Xanten og nåede næsten helt til Köln, synes Rhin- og Meusedalene at have været sikre det meste af tiden. Årsagen til at man kunne nyde denne relativt store tryghed var, at både Lothar og hans søn, Lothar 2. – som arvede
(Danmarks Oldtid)
Xanten ved Rhinen under året 837.45 Kun en sjælden gang kan vi spore disse elendige, bortførte mennesker i tidens grave. I en dobbeltgrav fra 900-årene fra Stengade på Langeland var en herre f.eks. begravet sammen med sin træl. Den
(Danmarks Oldtid)
Xanten, og i Windisch (Schweiz), Strasbourg (Østfrankrig) og Nijmegen (Holland) stod der tre legioner. Kommandoen for Rhinflåden, som indgik i den nedergermanske armé, havde sit hovedsæde i Köln. Kernen i disse legioner var som nævnt de svært bevæbnede fodfolk. Af