xylograf
Xylograf, (se xylografi), billedskærer; person, der udfører xylografi.
Xylograf, (se xylografi), billedskærer; person, der udfører xylografi.
xylograf (træsnitskærer) og et par års arbejde i faget i London åbnede han 1870 et værksted i København, der stadig (2021) er virksomt som reproduktionsatelier under navnet F. Hendriksens Eftf. I 1888 tog han – sammen med en kreds af fremtrædende
xylograf Frederik Hendriksen, normalt omtalt i fagkredse helt frem til vore dage som Xylografen. Først i slutningen af 1800-tallet førte fotografiens gennembrud til, at træskærernes møjsommelige arbejde kunne erstattes af fotografisk overførte billeder til metalplader, der kunne nedætses til
xylograf F. Hendriksens anbefaling blev den anskaffet af flere danske tryk-kerier og første gang brugt herhjemme i 1896. Den opnåede meget stor udbredelse og var i Danmark helt frem til 1940'erne – under navnet Fransk Antikva – den meste populære
xylografers arbejde for danske forlagshuse, fx de i Tyskland skårne illustrationer til den første illustrerede danske udgave af H.C. Andersens Eventyr (1849/1850). I resten af 1800-tallet ses Bewicks berømte "white-line"-teknik i træskæringen, også i xylograf Frederik Hendriksens
xylograf. Efter uddannelse som guldsmed og gravør samt 1832-38 på Kunstakademiet valgte Andreas Flinch at specialisere sig i reproduktion af andre kunstneres værker. Efter en udenlandsrejse 1837-38, under hvilken han tilegnede sig xylografien, stiftede han i 1840 sit
xylograf F. Hendriksen for den unge Forening for Boghaandværk og blev også stærkt optaget af undervisning, organisationsarbejde og fagligt forfatterskab. Firmaets renommé blev opretholdt af de senere indehavere, Henrik Park, Bent Andrée og Mogens Dickow Lund. Læs mere i Den
xylograf, bror til Adolph Kittendorff. Efter uddannelse hos Andreas Flinch og på Kunstakademiet 1834-46 grundlagde han 1849 et xylografisk værksted i København, hvorfra der også blev drevet kunsthandel, salg af kunstnerrekvisitter og forlag. Axel Kittendorff udførte illustrationer til især
xylograf, og han var mangeårig medarbejder ved Illustreret Tidende. Fra 1868 til 1885 var han artistisk direktør for Tivoli. Ved den kunstindustrielle udstilling i København 1879 tilbød han at samle, ordne og udstille en afdeling for landbostanden og skabte derved
xylograf F. Hendriksen som hovedmand, allerede før Morris havde bevæget sig fra andre felter ind på bogens område. Danmark hævdede sig smukt på internationale udstillinger, også med originale helbindsdekorationer, og fornyelsen kom både det finere håndarbejde, forlagsbindene og det jævnere