yin og yang
Yin og yang er principper i kinesisk kosmologi og filosofi. De repræsenterer det mørke og det lyse, nat og dag, kvinde og mand. Oprindeligt angav yin en nordlig bakkeskråning, hvor solen ikke skinner, mens yang er sydsiden. Yin og Yang
Yin og yang er principper i kinesisk kosmologi og filosofi. De repræsenterer det mørke og det lyse, nat og dag, kvinde og mand. Oprindeligt angav yin en nordlig bakkeskråning, hvor solen ikke skinner, mens yang er sydsiden. Yin og Yang
(Symbolleksikon)
Yin og yang, i kinesisk religion tilværelsens fundamentale modpols- og samspilsprincip. Yin (“mørke”) er det kvindelige, tunge, kolde, natten, vinteren, det animalske, jordiske, døden. Yang (“lys”) er det mandlige, lette, varme, det individualitetsgivende, dagen, sommeren, det himmelske, livet. Den altomfattende
Yin er bl.a. det jordiske og kvindelige, yang det himmelske og mandlige. Dao, alts kraft, holdes i balance af vekselvirkningen; der er lidt mørkt (yin) i yang, og der er lidt lyst (yang) i yin. En del yogaskoler og tantra
yin og yang. Disse styrer såvel rytmerne i det store univers som livsprocesserne i den mindste celle. For menneskets vedkommende fremstår modellen som strømme (qi) af yin og yang gennem kroppen. Disse strømme følger ganske bestemte baner (meridianer), som har
yin og yang, det mørke og det lyse aspekt, og de fem faser eller elementer, træ, ild, jord, metal og vand, som klassifikatoriske principper i kinesisk filosofi. Oprindelsen er uvis, men i løbet af Handynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.) udbyggedes
yin og yang og forskellige cykliske forløb, hvor de fem faser eller elementer, wu xing: træ, ild, jord, metal og vand, enten producerede eller destruerede hinanden. Det klareste udtryk for denne filosofi findes i værket Chunqiu fan lu 'Overdådig Dug
yin) eller hele (yang, se også yin og yang), og foruden en kort sentens, der knytter sig til hele figuren, findes yderligere en sentens til hver af de seks linjer. Disse tekster består af korte historiske optegnelser, poesi og naturvarsler
yin-yang regler om harmoni opnået ved balance mellem kontraster. Traditionelt beskrives Kinas provinskøkkener samlet i fire større regionale skoler. Nordkøkkenet (Beijing), Østkøkkenet (vekselvis kaldt Zhejiang-Jiangsu-Fujian eller Shanghai), Sydkøkkenet (Guangdong) og Central- eller Vestkøkkenet (Sichuan). Nærheden til Mongoliet
yin-yang og de fem elementer eller faser, wuxing. Politisk udmøntede denne kosmologi sig i en cyklisk historieopfattelse og en treenighed bestående af himlen, mennesket og jorden. Kejseren regerede i kraft af Himlens mandat og var forbillede for mennesket som
Yin-yang-ministerium" (Onyo-ryo) for at tage sig af daoismens metafysik på statsniveau, det vil sige udlægning af lykkelige og ulykkelige dage og lignende. Denne viden blev med tiden indarbejdet i shinto og ligger for eksempel bag de jordrenselsesceremonier