zoosporer
Zoosporer, (af gr. zoo- + spore), selvbevægelige sværmesporer hos visse alger.
Zoosporer, (af gr. zoo- + spore), selvbevægelige sværmesporer hos visse alger.
zoosporer, og ved meiose, meiosporer. De to typer ligner hinanden til forveksling og dannes i mere eller mindre udviklede sporangier. Arternes overlevelse i perioder med tørke, kulde eller substratmangel sikres af særlig hårdføre hvilesporangier. Klassen opdeles i tre ordener, Blastocladiales
zoosporer). Spiringshyfen — enten fra sporangiet eller zoosporen — trænger ind i værtsplanten. Herefter vokser svampen frem som små slanger, der baner sig vej mellem værtsplantens celler, som den samtidig suger næring fra. Inden i planten kan svampens hyfer udvikle specialiserede kønsorganer
zoosporer, som er forsynet med svingtråde. Begge typer er nøgne, uden cellevæg. Zoosporer er almindelige hos ægsporesvampe samt mange brun- og grønalger. Mange svampe, især sæksporesvampe, formerer sig ved konidier, som er vægklædte sporer, der dannes uden på hyferne, ofte
zoosporer). Den kønnede formering sker hos nogle alger ved fusion af to ens udseende kønsceller (gameter), der enten er af samme eller forskellig størrelse (hhv. isogami og anisogami). Hos andre alger sker fusionen mellem en ubevægelig ægcelle og en svingtrådsbærende
endestillet på korte grene eller sidder direkte på de større grene. Ukønnede sværmere (zoosporer) kan dannes i både en- og flerrummede sporangier, mens kønnede sværmere (gameter) kun dannes i enrummede sporangier. Læs mere i Den Store Danske vatalger brunalger alger
zoosporer, mens de kønnede sværmere kaldes gameter. Zoosporerne sætter sig fast og spirer direkte til nye alger. Gameterne er derimod enten hanlige eller hunlige og fusionerer, før de spirer til alger med dobbelt kromosomsæt (diploide, ofte forkortet til 2n). De
alger, der har ægbefrugtning. Bladene er diploide og får små mørke pletter med enrummede sporangier på begge sider. I sporangierne dannes haploide sværmere (zoosporer). Sværmerne spirer til mikroskopiske hanlige og hunlige alger. Læs mere i Den Store Danske brunalger alger
zoosporer, som bidrager til hurtig opformering og spredning, samt kønsceller, bl.a. spermatozoider. Der kendes ikke giftige arter af grønalger i Danmark, og kun få er direkte skadevoldende: Chlorella forekommer undertiden i sår, og arter af slægten Prototheca kan forårsage yverbetændelse
zoosporer og ved primært at være landformer, mens chytriderne oftest er knyttet til vand. Cellevæggen er hos koblingssvampe bygget anderledes end hos alle andre svampegrupper og består hovedsagelig af kitin, kitosan og polyglucoronsyre. Koblingssvampe har navn efter den måde, hvorpå