Humiliater, (af lat. humilis 'ydmyg', her i bet. 'ufarvet', efter den fattige klædedragt og levevis, og -at; ital. berettini 'askegrå'), munkeorden, der i 1100-t. udsprang af det valdensiske (se valdense) broderskab "de lombardiske fattige". Ordenen stadfæstedes 1201 af Innocens 3. som en gren af benediktinerordenen. Lægbrødrene og lægsøstrene ernærede sig ved linnedvævning, men det asketiske og stramt disciplinerede liv truedes af ordenens voksende rigdom. Carlo Borromeo søgte i 1500-t. at gennemføre reformer, man da han forsøgtes myrdet af en humiliat, ophævede pave Pius 5. ordenen i 1571.