feministisk filosofi

feministisk filosofi, filosofisk strømning med den grundtanke, at menneskets køn gør en forskel såvel i tilværelse som i filosofien.

Ved kritisk brug af metoder inden for forskellige filosofiske retninger – deriblandt analytisk filosofi, fænomenologi og poststrukturalistisk teori – beskæftiger feministiske filosoffer sig især med kønsforskel, kroppens betydning for erfaring og erkendelse, selvet i forhold til intersubjektive relationer og etik i forhold til menneskets faktiske livsførelse og etiske vurderinger. Ud fra filosofiske tekster analyseres begreber med relation til det feminine og det maskuline og disses forhold til begreber som fornuft, menneskehed og universalitet. Feministiske filosoffer søger herigennem på kritisk vis at rekonstruere begreber inden for metafysik, ontologi, erkendelsesteori og etik. Der sættes endvidere fokus på kvindelige filosoffer, som forbigås i den filosofiske kanon.

En væsentlig inspirationskilde til feminististisk filosofi er John Stuart Mill, der i The Subjection of Women (1869, da. Kvindernes Underkuelse, s.å.) argumenterede for, at kvinders frigørelse er et væsentligt skridt mod menneskets moralske og intellektuelle udvikling. Simone de Beauvoir flyttede med sin bog Le deuxième sexe (1949, da. Det andet Køn, 1965) fokus ved at hævde, at vestlig filosofi og kultur har skabt det kvindelige som "det andet" til det mandlige, der følgelig er betragtet som subjekt og identificeres med det universelle i menneskeheden og fornuften. Blandt strømningens nyere repræsentanter er Judith Butler, der i Bodies That Matter (1993) analyserer kroppens og kønnets tilblivelse og den umenneskeliggørelse af kroppen, som overskrider kønnets kategorier. Se også kvindehistorie, køn og queer theory.