tidsånd, (efter ty. Zeitgeist), et folks eller en befolkningsgruppes kulturelle identitet (forstået som et sæt af fælles normer, tankemønstre og stemninger) til en bestemt tid. Begrebet tidsånd, der sidst i 1700-t. brugtes af bl.a. J.G. Herder og Goethe, har forbindelse til romantikkens historiesyn og idéen om en særlig folkeånd, som er knyttet til de enkelte nationalsprog. I den tyske idealisme, specielt Hegels filosofi, opfattedes tidsånden som led i en nødvendig udvikling fra det materielle og individuelle hen mod det evige og uendelige (en altomfattende verdensånd). I moderne tid bruges begrebet normalt i en mindre vidtløftig betydning som betegnelse for særlig markante og typiske tendenser i ens egen tid.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki